top of page

Essentielle Olieblandinger

Hjertelig velkommen til min lille butik -  jeg elsker, når de essentielle olier finder vej til endnu en kærlig sjæl, der har brug for støtte i emotionelle, åndelige og mentale processer.

​

Jeg anvender det franske mærke FLORIHANA i mine olieblandinger, fordi de ganske enkelt er fantastiske i både duft og healende egenskaber. Firmaet er specialiceret i fremstillingen af essentielle olier og går langt for at opnå de rette certificeringer og bæredygtig produktion.

Naturen har styr på det...

Essentielle (også kaldet æteriske) olier er planteudtræk, som udvindes fra forskellige lægeplanter, blomster, træer, rødder og bark. Olierne spiller en central rolle i planteriget, da deres primære opgave er at beskytte, revitalisere, nære og rense planterne. Det samme kan olierne gøre for os mennesker!

 

Planternes celler er næsten de samme som menneskers celler, og vi kan derfor drage nytte af planteudtrækket - på sammen måde som det hjælper planten til selv at finde tilbage til en tilstand af indre ligevægt (homøostase). Fra denne tilstand har vores krop (og planter) nemlig de allerbedste betingelser for at finde naturlig balance og sundhed.

De hjælper os med at stabilisere en mere mental og følelsesmæssig ligevægtig tilstand i forhold til, at når duften fra de æteriske olier når vores lugtesans, så transporteres de aktive stoffer direkte til vores limbiske system og kan påvirke vores humør og sindsstemning. De kan endda være med til at hele/forløse traumer og andre saboterende programmeringer, der ligger i vores underbevidsthed og som skaber uhensigtsmæssigt adfærd.

​

Alt i universet vibrerer og de æteriske oliers vitale - og helende frekvenser, kan hjælpe os til at højne vores egen frekvens. Derfor kan olierne, via deres høje vitalitet hjælpe os med at hæve og fastholde en høj vibration.

​

Mærket Florihana er et Fransk/Japansk firma, der har specialiseret sig i at producere essentielle olier. De har fundet frem til at udføre dampdestillationer ved meget lave temperaturer - mellem 40°C og 80°C, hvilket betyder, at nedbrydning af molekylernes egenskaber (der ligner dem, der produceres af planterne selv) bevares.

Florihana.jpg

Essentielle olier kan ikke helbrede, men de kan støtte os - og spille en vigtig kemi-fri rolle i forhold til at skabe balance - både mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt...

Retningslinjer for brug af olier:

Når først at man for alvor for øjnene op for, hvad essentielle olier kan gøre for os, så kan det for mange af os, være starten på et eventyr, vi ikke rigtig har særlig meget kendskab til. Derfor vil der helt naturligt, opstå en masse spørgsmål om brug af anvendelse og jeg vil i dette indlæg komme med nogle generelle retningslinjer, så du kan komme sikkert og trygt i gang...

 

Lad mig først starte ud med at sige, at én dråbe pebermynteolie svarer til 28 kopper pebermyntete, så her er tale om virkelig stærke ekstrakter. Så selvom mit første bud til dig er, at lytte til dig selv, så kan det alligevel (for nogen) være rart med en form for rettesnor, for at undgå et overdrev, der fører til ubehag.

 

Af denne grund bør ovenstående kun være en slags rettesnor. Har du meget lav bevidsthed omkring dig selv og dine grænser, så bør du følge disse retningslinjer indtil du kender dig selv bedre. 

 

🌿 Første råd er: Start med en dråbe! Det er ofte nok og i oliernes verden, betyder “meget” ikke nødvendigvis “mere effektivt”

 

🌿 Diffuser: maks et par timer pr. dag og direkte inhalation maks. 5 min.

 

🌿 Dråber i alt 20-30 pr. dag (både inhalation, indvortes, udvortes) Anvender du dagligt mere end 30 dråber, kan din lever og andre organer begynde at tage skade. 

 

🌿 Ved indvortes brug, bland op med en bæreolie i forholdende: 5 ml. bæreolie: 1-5 dråber. 10 ml. bæreolie: 2-10 dråber. 15 ml. bæreolie: 3-15 dråber. Personligt anvender jeg olierne ufortyndet - en dråbe, jeg smører på huden, men blander også med bæreolie.

 

🌿 Tag personlig stilling til ,om du vil indtage olierne oralt (jeg anbefaler det ikke). Evt. lav din egen research og husk at anvende glas (ikke plastik) ved indtagelse og opbevaring.

​

🌿 Holdbarhed i forhold til olierne fra Florihana er: destilleret olier holder i op til 5 år og koldspresset olier (f.eks. citron, appelsin etc.) holder 3 år. Nogle anbefaler at de koldpresset olier opbevares i køleskab. Generelt bør dine olier opbevares mørkt og køligt. 

​

🌿 Er du gravid, så skal du især være opmærksom på, om olierne påvirker dine hormoner (østrogenniveauer). Generelt undgå følgende olier: Kryddernellike, Fennikel, Kanel, Birk, Basilikum, Wintergreen, Myrrh og Salvie.

 

🌿 Undgå sol, solarium, varmelamper o.lign., hvis du anvender citrusolierne (inkl. Bergamot) på blottet hud. Du kan risikere at blive alvorlig forbrændt.

 

🌿 Det samme gælder vores børn. De kan først og fremmest ikke tåle samme dossering, så bland op med en bæreolie og undersøg om olien du vil anvende, er egnet til børn. Undgå f.eks. oregano og lemongrass. Roman Chamomile er derimod fortræffelig til små børn.

 

🌿 Olierne bør ikke komme i kontakt med øjne, næse og ører.

​

🌿 Opvarm aldrig olien til over 37 grader - det ødelægger den terapeutiske effekt.

 

🌿 Får du en reaktion - f.eks. udslæt eller anden opblusning, har du måske været for rundhåndet i brugen eller der er noget, du evt. er allergisk overfor. Søg læge hvis du er i tvivl.

​

Retningslinjer essentiell olier
bottom of page