Børst kroppen -aktiverer dit lymfesystem og booster din energi


Jeg har længe været med på ideen om at fremme blodcirkulationen og rense kroppen ved at skrubbe kroppen under badet og jeg har forsøgt med alverdens hampehandsker, bodyscrub, svampe etc. Men jeg er ikke tilfreds, og jeg formår ikke at gennemføre projektet, for der sker som regel det, at når jeg står i badet og det varme vand løber, så nyder jeg bare at stå her, og jeg gider/orker/lyster ikke alt muligt pratisk, som er besværligt. Det går slet ikke...

Derfor er jeg faldet for at skulle børste mig inden badet!

Men hvorfor tørbørste: Tørbørstning er blevet praktiseret i århundreder over hele verden og i vidt forskellige kulturer. Det er en enkel, let og omkostningsfri metode til at revitalisere dine skønhedsritualer – såvel som din hud og dit energiniveau.

Brug børsten til dybderens af huden og lad den sætte gang i cirkulationen og til at stimulere kroppens lymfesystem og dermed afgifte kroppen. Regelmæssig tørbørstning vil blidt fjerne døde hudceller og rense hudens porer uden at skade overhudens yderste lag. Tørbørstning af kroppen kan også hjælpe mod cellulite og forbedre toningen af muskler og hud. Drik altid rigeligt vand for at skylle alle giftstoffer ud af kroppen. Sløvhed, udmattelse og generel mangel på energi kan skyldes, at lymfesystemet er blokeret, arbejder på nedsat kraft eller ganske enkelt er bukket under på grund af stress og skadelige miljøpåvirkninger. Ved at stimulere lymfesystemet med tørbørstning kan man få gang i systemet igen.

Sådan gør du: Brug 3-5 minutter på at børste kroppen igennem (uden vand og sæbe) inden du går i bad, og se om du kan gør det til en daglig rutine (ellers find en rutine, der passer ind i dit liv) Læg ud med lette, blide strøg og tilpas styrken, alt efter hvor følsom din hud er. Begynd med håndfladerne eller under foden, børst indad fra kroppens yderpunkter og arbejd rytmisk i jævne, blide strøg ind mod hjertet. Børst hele kroppen undtagen den sarte hud i ansigtet, brysterne og brystudskæringen, og husk altid at børste ind mod hjertet. Husk at de giftstoffer, som tørbørstningen frigiver, skal skylles ud ved at drikke vand. Det er normalt, at huden rødmer en smule. Sørg for ikke at børste for hårdt, undgå områder med irriteret, sart eller beskadiget hud. Undgå at børste i ansigtet (med en kropsbørste), på brystet og brysterne.

Regelmæssig tørbørstning skaber hurtigt synlige resultater.

Du kan købe en tørbørste (som vist på billedet) lige >>>HER<<<


//Indlægget indeholder affiliate links (hvad er det?)


#Sunderitualer #Shopping #Vibration

Seneste blogindlæg...

Tilmeld dig mit nyhedsbrev