Tips til at imødekomme efterår og vinter

Ja, så kommer det - EFTERÅRET! Derved også en periode, hvor forkølelser, hoste, virusser for alvor kommer til os. Jeg har samlet nogle af de bedste råd, og håber de kan hjælpe dig igennem de kolde måneder.

Øredråber af olie og hvidløg Ayurvedic øreolie styrker immunforsvaret og plejer dine lymfekirtler og bihuler. Dette hjælper med at forhindre forkølelser, infektioner og allergi. Sådan gør du: 1/3 kop koldpresset olivenolie 1 hakket hvidløg Opvarm olien i en gryde sammen med hvidløget. Det skal have en fingervarm temperatur. Sigt hvidløget fra og hæld olien på et skoldet glas. Inden anvendelse, kan du opvarme flasken/beholderen under den varme hane, så den minder om kropstemperatur. Hold hovedet på skrå og dryp nu 5-10 dråber (fyld bare op) i det ene øre og vent 5 minutter. Herefter gentag i det andet øre. Husk altid samme antal dråber i hvert øre. Hvis du er akut syg, kan dette gøres hver time indtil du får det bedre. Som forebyggende, gøres dette et par gange om måneden. Læs hele artiklen HER

Stop hoste med natron kur Det lyder og smager vanvittigt, men det virker! Hæld 1 tsk. natron i et glas vand og drik hver anden time 4 x om dagen. Gør dette i maks 3 dage. Herefter drik 1 x om dagen, hvis der stadig er hoste. Derudover er det forlydende, at honning er det eneste, der kan "dulme" hosten. tag en teske med honning og spis/slik lidt af gangen.

D -vitamin -holder sygdomme væk! D3 styrker immunforsvaret og forhindre sygdomme. Ifølge Ninka fra Kernesund familie kan du tage fx, 5 x 90 mg om dagen når det er mørkt og koldt (fra oktober - til marts) og mindre, når der er masser af sol og lys (april til september).

Læs mere om D-vitamin >>>HER<<<

Immun booster - Yogi te Her er en Yogi inspireret tedrik, som kan kan give et løft og virke lindrende. Har du først fået en virus, kan den ikke "helbredes" med hverken mad, vitaminer o.lign., alligevel kan sådan en kop varm te gøre godt for immunforsvaret.

Til 1 kop:

1,5 kop vand

1/2 kop mælk eller mandelmælk Fyld en tepose med:

3 kardemommekapsler

1/2 kanelstang

4 hele peberkorn

2 tsk. sort te

6 hele bukkehornsfrø

2 skriver frisk ingefær

2 skiver friske gurkemeje Bring vandet i kog sammen med øvrige ingredienser og lad det simre i ca. 15 min. Tilsæt mælken og varm yderligere i 5 min. Si krydderierne fra og hæld i din ynglings kop og tilsæt evt. lidt honning.

Generelt om sygdomme Allervigtigst - din krop er IKKE din fjende fordi du er syg. Det kan være svært at acceptere en sygdom og følelsen af at vores krop holder os tilbage, ikke fungere og viser svaghed, kan meget nemt få os til at tænke negativt, vække vrede, afmagt og frustration. Men vores krop gør ALTID alt det, den kan for at fungere. Så hvis vi har sygdom, så kan vi være 100% sikre på, at kroppen gør sit, for at gøre os raske igen. Derfor er hvile, vand (urtete) og let fordøjelig mad en kærlig gestus for kroppen. Derudover kan vi stille os selv det spørgsmål "Hvordan kan jeg gøre mig endnu mere tilpas?" Når du så har fundet varmepude frem, koldt omslag på panden, drukket en god kop te med honning, så kan du igen spørge dig selv om, hvordan du NU kan gøre dig selv endnu mere tilpas -bliv bare ved til du oplever en fornemmelse af at drukne i selvomsorg. Parasitter bryder sig hverken om luft og sol - de dør! Så kom udenfor og få lidt frisk luft og lidt sollys, det hjælper utroligt meget. Hvis du er sengeliggende, så kan dybe vejrtrækninger ligeledes også hjælpe. Træk gardinerne fra og få lidt sollys ind igennem vinduerne, luft godt ud. Vi bør alle vende vores system til den nye årstid, så det kan også være en god ide at komme ud i naturen (især bymennesker bør gøre en ekstra indsats for at komme ud i naturen) og lade kroppen væne sig til den nye årstid. Vejr velkommen efterår...

#Sygdom #Modstand #Krise #Regler #Handling #kur #Sunderitualer

Seneste blogindlæg...

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

... og få 10% rabat på dit første køb i web-shoppen.