Der er ingen grund til at græde over spildt mælk!


Kender du dette udsagn? Denne morale? Hvad sker der, hvis ikke vi giver os selv lov til at græde over spildt mælk? For vi må konstatere, at hvis vi har et behov for at græde over at mælken er spildt, så betyder det jo, at vi ligger inde med nogle følelser, der gerne vil ud og forløses. Men hvis vi får af vide, at der ingen grund er, så lægger vi låg på disse følelser, og de bliver opmagasineret i vores krop og underbevidsthed. Hvad sker der så? Ja, de her følelser forsvinder ikke ved at fortrænge dem - de bliver tværtimod byggesten til det som senere kan blive til stress, angst depression, isolation, afhængigheder etc. Det skyldes at vores krop og underbevidsthed ikke kan holde til alle disse her fortrængte oplevelser, vi hele tiden får af vide, der ikke er nogen grund til at føle. så til sidst, så igangsætter kroppen "alarmsignaler" (tankespind, søvnløshed, stress, angst osv) til os, om at der er noget vi må kigge på - DER ER NOGET VI MÅ FORLØSE! Så set i det perspektiv, hvorfor florerer denne morale så i vores samfund? Der er ingen grund til at græde over spildt mælk? Jo, jeg tænker at det til dels er et forsøg på at holde dramaet nede - at der ikke er tryghed i at slippe følelserne fri. Måske mest af alt, fordi vi som forældre, samlevende, kollegaer, lærer etc. ikke har overskuddet til at skulle rumme dette følelsesudspil - vi er bange for, at det kammer over Der er selvfølgelig også dette budskab, at mælken er spildt - der er ikke noget at gøre ved det, sket er sket, så lad os komme videre. I den sammenhæng, kan det være en fin måde, at få fokus et andet sted hen. Men min pointe er bare, at HVIS vi rent faktisk oplever et følelesudbrud, når vi opdager, at mælken er spildt, så er vi nød til at forholde os til det, der sker i vores sind og krop. Så hvad ville der ske, hvis vi tillod os selv og andre, at græde over spildt mælk? Vi ville græde en tid (alt afhængigt af hvor meget det påvirker os, at mælken er spildt), så vil følelserne slippe, vil vil holde op med at græde og livet går videre....! Så simpelt kan det gøres -så simpelt har naturen designet os - det er frygten for det uvisse, der har fået os til at udvikle den slags moraler - der får os til at fortrænge alt det shit, vi så skal bære rundt på i fedtdepoter og gøre os syge. Kan du se, at det ikke går? At vi må give os selv lov til at græde over den spildte mælk, hvis vi rent faktisk ligger inde med sådanne følelser, og sådan forholder det sig med alt i livet og de problemer eller udfordringer eller reaktioner vi oplever i vores indre. Så vi er altså nød til at finde en balance imellem at fortrænge og overdramatisere, at tillade os at græde over at mælken er spildt -men gøre det på en ansvarlig og bevidst måde. Det er måske ikke så hensigtsmæssigt, at du lader disse følelser få frit spil, imens at du sidder til et vigtigt møde, der er afgørende for, at dit firma du arbejder for, får hevet en aftale hjem, der giver 20 millioner. Her vil du foretage en MIDLERTIDIG fortrængning, for efterfølgende at finde en mere passende lejlighed til, at du kan forløse de her følelser, der vil ud. Måske gøre det en søndag eftermiddag under dynen, men du lytter til noget afslappende musik og drikker varm te. Eller du kan vælge at løbe det ud ved at løbe 30 km. eller måske gå til en terapeut eller massør etc. og få det forløst. Det er din opgave og dit ansvar, at finde det, der hjælper dig. Okay? Dette var blot et eksempel - prøve bare i et minut at tænke over, hvor mange af de her moraler, vi lever med -og som er skabt i frygt og manglende overskud, og som kun tjener det formål, at vi overbelaster vores sind og krop. Du kan også skifte "græd ikke over spildt mælk" ud med "store piger græder ikke" eller "det er småtingsafdelingen" etc. Prøv at opdag, hvilke moraler der huserer i din familie.

Seneste blogindlæg...

Tilmeld dig mit nyhedsbrev