Tjek på din spirituelle udvikling?


For nogen kan skiftet fra gammelt -til nyt år, være en særdeles oplagt mulighed for at gøre status, tænke lidt over ens livssituation og evt. lave nogle justeringer -alt efter parathed, ønsker og motivation. Der er de gammelkendte temaer såsom vægttab, rygestop -mindre forbrug af et eller andet, og så er der alle vores drømme og ønsker, som vi gerne vil realisere.

Men hvordan går det på bevidsthedsfronten?

..og hvis du er spirituelt interesseret, hvor langt er du i den proces?

Abraham Hicks, udgav i sommers et YouTube indlæg, hvor ”de” startede med at lave en slags tjekliste (en række spørgsmål) over, hvor langt vi er nået med vores personlige -og spirituelle udvikling. Disse spørgsmål, er rigtig gode, og vil hjælpe dig godt på vej ind i indsigternes land, så jeg har derfor oversat talen, så den kommer her på dansk (frit oversat) til dig!

Med håb om et rigtig godt nytår... Kærligst Pernille Abraham Hicks: 1) Er du efterhånden nået til en accept af, at dit liv her på jorden, er en del af en uendelig udvikling?

2) Har du fået forståelse for, at du –og dine omgivelser helst skal bære præg af, at være i en form for tilladende energi fremfor modstandsfuld (kontrast)?

3) Har du accepteret, at kontraster altid vil være en del af dit liv –uanset hvad du gør, og hvor målrettet du handler -for at forbedre din livsvilkår?

4) Har du anerkendt, at kun du skaber din egen virkelighed, og du er selv ansvarlig for alt hvad der sker omkring dig?

5) Nyder du variationen i dit liv? At det går op –og ned, og at denne variation hjælper dig med at holde fokus på dig selv og din udvikling?

6) Nyder du de ideer og lyster –der naturligt indtræffer, alt efter hvordan du lever dit liv?

7) Bliver du bedre og bedre til at resonere med den vibration/frekvens, der matcher din drømme, ideer og lyster?

8) Oplever du efterhånden, at alle handlinger, situationer og mønstre, der ikke matcher din frekvens for ”alignment”, at de er blevet lettere at give slip på?

9) Er du nået til den erkendelse, at alle de kontraster du møder i livet, er værdifulde for din udvikling, og at de hjælper dig til at få større klarhed?

10) Anerkender du, at alt hvad du modtager fra dine omgivelser, er en spejling af hvad du sender ud? Dvs. at livet/omgivelserne altid vil spejle lige netop den vibration/frekvens/tilstand som du befinder dig på?

11) Er du nået til det punkt, hvor du værdsætter –og anerkender et problem, når det opstår, og kan bevare en høj vibration/positiv tilstand, endnu før en løsningen er fundet? Vi vil alle virkelig gerne revolutionere i vores liv, hvis vi bare kunne forblive i en høj vibration /tilstand, og bevare tilliden til, at alt nok skal gå, når vi står overfor omstændigheder /problemstillinger i vores liv, som vi endnu ikke kender svaret på. Det er med andre ord uvidenheden, der skaber denne her utrygge tilstand i os, og som meget let fører os på negativ kurs. Det der er så vidunderligt ved alt dette er, at når du anerkender og accepterer ovenstående omstændigheder, så har du det fulde ansvar –og dermed den fulde power til at skabe de justeringer, som der er behov for i dit tilfælde – det er da fantastisk! Husk på, at du må aldrig tro, at du burde kunne have vidst alt det her på én gang. Du må forstå, at denne udvikling / ekspansion er en uendelige forløbene erfaring, vi alle gennemgår.

Hør indslaget >>>HER<<<

Seneste blogindlæg...

Tilmeld dig mit nyhedsbrev