Er du pårørende til en depressiv? Det kan være så uendeligt smertefuldt som pårørende, at skulle omgås mennesker der lider psykisk. Hvis hele den syges verden, emmer af negativitet, så kan det være super svært ikke at ryge med ned i de lavere sindstilstande – måske fordi vi mest af alt ønsker, at møde vedkommende der hvor de er, vise forståelse, lide sammen, bære noget af den smerte og på den måde aflaste. Den tendens tror jeg, vi er rigtig mange der følger, men det er desværre ikke en særlig sund løsning. Det kan ofte ende med at gøre det hele meget værre, og at du måske selv ender med at blive udbrændt, stresset og får en depression. Nej den bedste måde du som pårørende kan hjælpe, er at holde fokus på det positive og selv forblive i en høj vibration (positiv tilstand: overskud, glæde, tilfredshed etc.). Depression er mest af alt en dårlig vane! Det kan lyde enormt provokerende, at få denne sygdom defineret på den måde. Men ikke desto mindre, så handler depression om at vi gentagne gange – igennem mange år måske, har valgt (sikkert ubevidst) at fokusere på de negative aspekter i livet. At vi har valgt at tillade vores tankemønstre at sværme omkring negative omstændigheder. Tilladt at eksistere i de lavere vibrationstilstande og med tiden, så er vores adfærd og handlingsmønstre så gennemtæret af stagnation og negativitet, at det bliver til en nedadgående spiral – et vanemønster, der er svært at bryde, og som så kan udvikles til at blive en depression. Og det kan blive endnu værre… Det fungerer på den måde, at enhver tanke, vi tænker, afsætter et kemisk stof i vores krop. Positive og kærlige tanker udløser velvære (serotonin) og negative tanker udløser stress (cortisol). Vi ved jo alle sammen efterhånden godt, at for meget stress er utroligt usundt for vores velbefindende, og hvis ikke vi forsøger at stoppe den negative spiral, så vil stressniveauet stige og b.la. belaste vores nervesystem, så vi kan udvikle en depression. Får vi ikke håndteret vores depression, så er det, at vi kan udvikle langt mere alvorlige psykiske sygdomme som f.eks. angst, fobier, psykoser osv. Så taler vi om en vane, der for alvor kan løbe af sporet, og som medfører så meget ulykke og sorg med sig –også for omgivelserne. Bekymringer er ”no go land” Hvor svært og umuligt den end lyder, så er bekymringer noget af det værste, du kan udsætte dig selv og den syge for. Dig selv, fordi det skaber stress i kroppen, og du er selv i gang med at udvikle negative vaner, der kan føre til en depression. For den syges vedkommende, så gør det ingenting godt for vedkommende, at du gør dig bekymringer om situationen – det holder blot jer begge på en lav vibration (sindstilstand) og herfra er det svært at handle konstruktivt. Hvis du er en af dem, der er er verdensmester i bekymringer, så kan du måske overveje, at finde en professionel samtaleterapeut, der kan hjælpe dig med at håndtere dine bekymringer eller starte til Mindfullness o.lign. Det underfundige er, at tit bliver de fleste ting vi bekymrer os over, aldrig til noget, men vi tror på en eller anden måde, at hvis vi har bekymret os, og noget så sker, så er vi bedre rustet til at håndtere situationen. Det er bare sjældent tilfældet, og vi har i stedet brugt en masse energi på ingenting og i stedet holdt os selv på et lavt stadie. Så hvad kan man så gøre som pårørende? At møde den syge med et par håbefulde øjne Hvor meget du end ønsker det, så kan du ikke fikse problemet, du kan ikke gøre den syge rask –uanset hvor meget du ønsker at hjælpe. Det bedste du kan gøre, er at stå stærkt i dig selv og være det attraktive eksempel, der kan inspirere den syge, til at ville helbrede sig selv. Og lige så vigtigt er det, at du vænner dig selv til at se på den syges tilstand –fuld af håb og kærlig tålmodighed. At du fokuserer, på alt det gode der sker, når vedkommende bliver rask, at det hele bliver bedre, at det hele nok skal gå. Hvis den depressive kun vil tale om sin dårligdom, så bliv ved med at vende dialogen hen på at ville tale om styrker, positive endelser på negative begyndelser etc.
Dette er ikke nemt, skulle jeg hilse og sige, for det handler om at finde en blid balance, så personen som er opslugt af negativitet, ikke opfatter dine positive tiltag som overdreven sødsuppe, vedkommende slet ikke kan relatere til - du må prøve dig frem. Et godt tip er, at blive klar på, hvornår du mister dit overskud? Hvornår bliver du ”tung om hjertet”? Hvornår mærker du et behov for at tage afstand? I starten kan det være en god ide, at føre journal, hvis du har være infiltreret i et negativt netværk længe. Opdag jeres dialog, mønstrene og jeres reaktioner – kun med bevidsthed kan du ændre situationen for jeres begges bedste.
