top of page

Hold nu kæft med den selvudvikling eller?

Der er en hårfin grænse imellem selvudvikling, der nytter og selvudvikling baseret på et ”fix it” behov. Læs med her og lær hvordan at du kan kende forskel….

Jeg læste fornyeligt et interview i magasinet, Psykologi med nu afdøde Sille Lundquist, coach og Mindfullness instruktør. Hendes budskab var klart: ’Hold nu kæft med al den selvudvikling? – Ja, slap bare af! Der er præstation nok omkring os, ingen grund til også at tage den indenbords. Den heling, der ligger i det, har vi alle sammen brug for. Det er sgu godt nok bare at være menneske.’ Udtalte Sille Lundquist I artiklen og havde meget mere at sige om dette: ’Det føltes bare helt forkert at lave selvudvikling som sådan en fix it-service. Fordi min egen oplevelse er, at det er, når man tør at give plads til at udforske de menneskelige følelser og oplevelser, der kommer og går – både det fine og det grimme, det pinlige og det smertelige og det smukke - at man får lov til at være sig selv. Bare være. Vi behøver sgu ikke at blive fixet hele tiden. Vi er okay, som vi er. Og jeg tror på, at fixe-tendensen er vildt usund, fordi du som udgangspunkt går ud fra, at der er noget galt med dig.’

For mig at se, så har hun bare så ret i hendes synspunkter. Ja til at give plads til alle de menneskelige aspekter. Ja til at vi skal væk fra at føle os forkerte og et endnu større ja til at , der ligger bare et stort MEN som jeg vil uddybe dette indlæg.

Ret fordi hele vores eksistens handler om at ”bare at kunne være” At vi oplever livets op –og nedture med en kærlig fleksibel accept og vigtigst af alt -finde fred med hvem man er og have bevidst fokus på, hvor man vil hen. Det er for mig at se de ypperligste punkter, vi mennesker bør være søgende henimod, når vi traver der-ud-af på livets landevej. Sagen er bare, at for at nå dette punkt, kræver det oftest en foregående ”modningsrejse”. Det er med andre ord de færreste mennesker, der kan finde ud af at tiltræde dette punkt af ”væren” som Sille taler om, og vejen dertil går altså gennem øget bevidsthed og handling = selvudvikling.

F.eks. så er et af de skridt, de allerfleste mennesker er udfordret af – en grundlæggende indre overbevisning om, at der er noget galt med os. Det er svært (vist ikke umuligt) at gå fra ”Der er noget galt med mig” til ”Væren -jeg er i et med mig selv og alt omkring mig”. Her er det at lige præcis at terapi, øget bevidsthedsfokus og andre former for behandlinger og hjælp, er virkelig passende. For det er efter min mening, en ret svær proces at klare alene. Men selvfølgelig… går du efter at få ”fixet” denne proces på samme måde som du f.eks. tyr til fastfood, når problemer skal drukne, så er det at selvudviklingsindustrien kan blive kvalm og unødvendig.

Jeg hørte fornyeligt, at spirituel udvikling foregår i spiraler – vi kommer altid tilbage til udgangspunktet (altså hvor vi startede) men for hver rejse vi foretager os, vender vi tilbage med en ny højere bevidsthed. Så når vi når punktet som Sille nåede at opleve, så er vi ”bare os” -som vi altid har været. Det er lige præcis her, at vi kan få lyst til at give selvudviklingsbranchen en f… finger og så er det, at alt er, som det skal være. Læs artiklen om Sille >>>HER<<<

Seneste blogindlæg

women.png

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

bottom of page