top of page

Påføringssteder til Essentielle olier

Hvorfor ikke smøre olierne på bestemte steder på kroppen, når nu vi ved, at der er områder, hvor de kan gavne -og gøre bedre nytte end andre steder. Det handler om meridianbaner, så læs med her og bliv klog på, hvilken af de vigtigste meridianbaner og områder, du kan påføre med essentielle olier….


Hjertet:

Hjertet er kroppens første prioritet, da det er den ene muskel, der holder hele din krop i gang! Den følelsesmæssige trivsel som er tilstede i dit hjerte, påvirker i derfor høj grad både din mentale tilstand og fysiske krop og det er derfor en rigtig god ide at værne om dette vigtigste organ og sørge for optimal pleje, næring og omsorg. På det fysiske plan er det ikke kun din blodcirkulation og evne til at trække vejret, som dit hjerte styrer, det har også stor indflydelse på din hjerne og dit tarmsystem. På det mentale plan kan negative og deprimerende tanker (stress, ensomhed, sorg, skuffelse, jalousi etc.) påvirke dit hjertemeridian i en nedadgående retning. Påføring sker naturligvis direkte -og omkring hjertet.

Centralmeridianen:

Også kaldet kroppens midterlinje. Den går nede fra mellemkødet og op langs kroppens midterlinje til lige under din underlæbe. Denne meridian er styrende for seks andre meridianbaner og disses tilknyttede organer, så når du smører olierne langs denne bane, vil det også have indvirkning på de seks andre baner. Denne meridianbane har også direkte forbindelse til din hjerne og derfor stor indvirkning på din mentale tilstand. Du kan vælge af smøre på dele af midterlinjen – f.eks. fra trussekanten og op til under brystkassen eller fra brystet og hele vejen op af halsen og stoppe ved læbekanten.

Rygsøjlen:

Langs hele rygsøjlen løber den meridianbane, der kaldes for ’Guvernørmeridianen. Den starter ved halebenet og løber langs rygsøjlen, nakke baghovedet, ansigtet og slutter ved overkanten af overlæben. Rygsøjlen er vores knoglemæssige fundament og holder os oprejst. Kinesiologisk set, så er alt, hvad vi har oplevet gennem hele vores liv, oplagret i vores rygsøjle – både fysiske stød og slag, men også traumer, chok o. lign af mental karakter. Påføring er oplagt at gøre langs rygsøjlen, hvis du kan få én til at hjælpe dig.

Nakken:

Spændinger og stivhed i nakken er med til at lukke ned for flowet i vores lymfesystem og det kan gå ud vores immunforsvar. Lymfesystemet er kroppens transportsystem for lymfevæsken og de mange milliarder af hvide blodlegemer, der hjælper på bekæmpelse af infektioner. Der sker også det, når du er spændt op i nakken, at du afskærer forbindelsen mellem dit hoved og krop, så det er vigtigt at vi sørger for at holde vores nakkeområde afspændt og balanceret. Har vi problemer med relationer og svært ved at kommunikere og udtrykke vores følelser, så derfor vil nakkeområdet været oplagt at påføre olier, der hjælper på at styrke kommunikationen til os selv og andre.

Bag ørerne:

Her ligger en lille meridianbane kaldet ’Kredsløbsmeridianen’ – den styrer vores hormonelle system. Denne bane løber fra vores ringfinger op langs armen og op til albuen. Videre op ad overarmen, langs skulderen, halsen, op bag øret og afsluttes ved vores øjenbryn. Denne bane styres af vores hypotalamus (del af vores hjerne) og har funktionen at være bindeled imellem vores nervesystem og det endokrine (hormonsystemet) system. Hypotalamus styrer vores helt basale behov såsom søvn, tørst, sult og regulering af varme/kulde og står også overfor vores følelsesmæssige tilstande. Det er også område bag højre øre, at vi især kan afhjælpe problematiske følelser i forhold til vores forældre.

Håndled:

Vores håndled er et særdeles velegnet sted at påføre de essentielle olier – især hvis vi har en roller og har brug for den nemme løsning. Mange af kroppens meridianbaner løber nemlig her og du afhjælper problematikker såsom overbebyrdelse, fastlåshed og hvis det er svært at slippe f.eks. stress, frygt og kontrol.

Tommelfinger:

Blommen på tommelfingeren er reflekszone-punktet til hypofysen i vores hjerne og har også forbindelse til pinealkirtlen – der styrer vores søvn -og døgnrytme. Har vi problemer med selvværdet, undertrykkelse af følelser, manglende vitalitet og kreativitet i vores liv, så er området her oplagt at påføre egnet olier

Under fødderne:

Et oplagt sted af afslutte dette indlæg og wauw for et område! Mange af kroppes reflekszone-punkter der er tilknyttet vores organer, ligger under fodsålerne og det er også her at vi har kroppens største porer, så her trænger olien nemt og hurtigt ind. Påfører du f.eks. pebermynte under fødderne, går der ikke lang tid, førend du kan smage pebermynten i din mund. Er du i tvivl om hvor du bør påføre en olie, så er området under fødderne altid et særligt effektfuldt sted at begynde. Mangler du jordforbindelse, har problemer med at enten give eller modtage, har tankemylder og savner et solidt fundament eller ståsted i livet, så er fødderne stedet, du skal værne om.

 

Kilder: Bogen ’Duft dig glad’ af Heidie Kosiara, m.fl.

Kommentare


Seneste blogindlæg

women.png

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

bottom of page