top of page

Disclaimer

ANSVARSFRASKRIVELSE! I denne tekst vil jeg dele min bevæggrund for at skrive -og dele de sundhedsrelaterede artikler, som jeg gør. Jeg har gjort mig mange etiske overvejelser omkring mit ansvar for at videreformidle viden, der helst skulle gavne, mere end at den skader og derfor dette skriv:
 

Mit primære fokus er, at dine tanker om dig selv og din sundhed er det vigtigste i forhold til at forbedre dine livsvilkår og at du på denne udviklingsvej har brug for hjælp, støtte og inspiration - hvilket kan komme fra urter, behandlinger, kosttilskud o.lign.

Jeg tror på, at vi i naturen kan finde hjælp til at fremme vores sundhed og generelle forhold og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad, kosttilskud og andre alternative handlinger har afgørende betydning for vores helbred og velvære (også selvom videnskaben ikke lige pt. har et komplet evidenskompendie omkring dette endnu).

Det er min opfattelse, at vi som mennesker er ufattelig forskellige og derfor findes der ikke en løsning, der gælder for alle. Jeg har selv på egen krop erfaret, at måtte prøve mig frem og derfor vil det også være mit råd til dig: Prøv dig frem, lyt til din krop, brug din sunde fornuft og stil kritiske spørgsmål.

Essentielle olier ser jeg som værende vores naturligere hjælpere, der med en meget kompleks biologisk kapacitet kan påvirke -og hjælpe os med at støtte kroppen i at finde tilbage til dens naturlige balance og sundhed.

​

At kende olierne og deres egenskaber/kundskaber er et livsstudie og der er mange måder at tilegne sig denne viden på. Jeg gør brug af doTERRAs undervisningsmateriale og så støvsuger jeg ellers Internettet, bøger mm. for viden og mange af mine kilder er af ikke-videnskabelige-karakter. Jeg kan derfor ikke garantere, at der er et ordenligt evidensbelæg for det indhold, jeg formidler.

Informationerne i mine indlæg, artikler etc. bør ikke opfattes som om, at de kan træde i stedet for lægehjælp, lægeordineret medicinering og andre anvisninger, du har fået fra professionelle. Er du alvorlig syg, vil jeg også opfordre dig til at søge professionel hjælp.

​

Hverken artikler/indlæg og hvad jeg ellers udbyder på denne hjemmeside, er ikke et forsøg på at holde dig fra nødvendig lægebehandling. Nedtrapning af medicin eller behandling bør ske i samråd med din læge. Vælger du at ophøre med lægeordineret behandling eller medicin, uden din læges samtykke, bærer du selv det fulde ansvar.

Alt skriftligt og mundtligt materiale som vises på www.pernilleriis.dk, er ikke evalueret af hverken Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen eller anden myndighed.

Informationerne er kun beregnet som inspiration og er ikke beregnet til at diagnosticere, forebygge, påvirke, helbrede eller behandle nogen former for sygdomme eller andre helbredsmæssige udfordringer.

Jeg giver hverken direkte eller indirekte medicinske råd. Jeg påtager mig intet ansvar for dem, der behandler sig selv. Det skal understreges, at intet af det, jeg skriver, kan erstatte konsultation hos egen læge.

​

Jeg er først og fremmest en privat person, der deler mine erfaringer og indsigter.  Hvis jeg skriver, at et produkt virker på en bestemt måde, så har jeg enten selv gjort mig den erfaring -eller læst, hørt eller set om andres beretninger. Så alt hvad der publiceres fra min hånd, er udelukkende research og overleveringer -baseret på ikke videnskabelige indicier.

​

​

bottom of page