top of page

Er du i tvivl? (forskellen på selvværd og selvtillid)

Har du også nogle gange svært ved at skelne mellem hvad der er selvværd og hvad der selvtillid? Min kære hypnoselærer, Bodil underviste os i, at forskellen kunne ses som et træ, hvor selvværdet er træets rødder -der udfra længe, styrke og vitalitet, vidner om hvor stærkt et selvværd du har. Træets krone, grene og blade, er symboler for din selvtillid -alt det "synlige som du ønsker at gøre i verdenen.

Selvtillid:

Helt grundlæggende handler selvtillid om at du har tillid til dine egne evner. Træets krone -med grene og blade symbolisere alt det som du skaber -altså alt det du kan og hvor meget du (tør) udfolde dig.




Så når du har selvtillid, så tror du på:

  • at du kan det, du sætter dig for.

  • at dine evner rækker

  • at du har de færdigheder som skal til /eller du tror på, at du er istand til at tilegne de færdigheder der skal til for at udføre en handling.

 

Selvværd

Selvværd handler om din oplevelse af, at du er noget værd som det menneske du nu engang er. Hvis du sammenligner dit selvværd med et træs rødder, så kan du måle dit selvværds styrke udfra hvor stærkt et rodnet der er stabiliseret som fundament.

For at føle et sundt selvværd skal du:

  • føle du kan være dig selv uden at skulle præstere.

  • føler dig værdsat og vigtig for andre mennesker.

  • værdsætter dig selv og respekterer dig selv som en person der både indeholder gode og dårlige sider.

  • føle dig ligeværdig med andre mennesker

  • føle at du har en unik plads i verdenen, at ingen kan erstatte dig i hverken familien eller blandt venner.

  • kan mærke hvem du selv er, hvad du kan lide, hvad du har lyst til og at du har det OK med dine behov og lyster.

Selvtillid handler altså om hvad du kan og gør.

Selvværd handler om hvem du er, og hvordan du har det med at være dig.


Seneste blogindlæg

women.png

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

bottom of page