Det er som det er, vi fødes alene og vi dør alene og hele det liv vi lever, ja der er vi egentligt også alene. Det er kun os, der kan være inde i vores hovedet, vores tanker er vores egne og det er dem, der skaber vores virkelighed. Med det udgangspunkt, så burde vi vel have en okay acceptabel tilgang til ensomhedsfølelsen – der er KUN dig. Så hvorfor er det ikke tilfældet? Vi er også sociale… Vi er afhængige af andre – vores mor og far eller andre, der kan tage sig af os op igennem vores opvækst. Hele samfundet bygger på sociale værdier, så hvis du er endt ud i en svær ensomhedsfølelse, så er der ikke noget at sige til det, for så kan det meget vel opleves som at være DØMT UDE… Kun en overfrakke… At være dømt ude af fællesskabet er måske noget af det værste, der kan ske for os mennesker, at sidde alene og ikke være deltagende ude i samfundet, kan føles katastrofalt. Det er som, at det at være ensom, hører ind under de Ti Bud ’Du må ikke slå ihjel’, ’Du må ikke være ensom’. Regler er nødvendige for at vi kan leve her på jorden – det er fakta, men der er forskel på nødvendige regler og så regler, der er sat/opstået for at danne skel i rangordenen – nogen er bedre end andre… Et opgør med gamle kulturelle mønstre…. Det er ikke let at gøre op med værdier – især de sociale, men måske det nogen gange kan hjælpe at se det hele i et lidt større perspektiv – vi blev de generationer, der skulle slippe de gamle bånd helt – gå for en tid i ensomhed – lære sig selv og sine værdier at kende – og derved gå ud og finde sin egen ”flok”. Der er en årsag til, at du er ensom… Der var noget, der ikke længere fungerede, der var noget der gik galt. Måske for 50 år siden, var situationen blevet ignoreret, gemt væk, så ”man” lærte at leve med det, (druknede det i alkohol etc.) men det går ikke i dag – vi har en for høj bevidsthed, vi ved for meget til at lade ting gå i glemmebogen eller ”drukne” det hele i afhængigheder. Hvis du bare ser bagud… Så kommer du til at hænge fast i ensomheden – sådan er det. Hvis ikke du kan slippe de årsager og begivenheder, der har medført, at du nu sidder i denne ensomhed, så vil det bare fortsætte og din nye bedste ven hedder fjernsynet –måske for resten af livet. Men det behøver ikke at ende sådan. Der ER noget foran dig der kalder på dig. Der ER en flok der venter på dig. Der ER noget, der kan få dig ud af ensomheden. INGEN er født til at leve et ufrivilligt liv i ensomhed. Spørgsmålet er, om du har modet til at turde gå vejen? Vi skal turde slippe... Ja, vi befinder os i en tid med massiv oprør på mange fronter. F.eks. så er Juleaften ikke længere et must, og sidder du alene den aften eller vælger at gøre noget andet, så er du ikke den eneste …længere…. Det er aldrig rart at slippe noget så trygt som familiebånd, venskaber, arbejdspladser etc., for selv om det måske gav anledning til frustration, stress, depression, skænderier osv., så er det på en måde trygt for os. Befrier vi os selv fra disse vanskelige forhold, så møder vi måske for en tid ensomheden, som virker utryg indtil vi lærer at udnytte den alenetid til noget kontruktivt. Handling giver forvandling… Så hvis en periode med ensomhed skal have en positiv effekt på dit liv, så kræver det, at du bruger denne tid i ensomhed på at se dig selv, og se dit liv efter i sømmene. At du rydder op, tømmer din ”livskuffert” for alt det der ikke tjener dig længere, og finder frem til, hvad der fremad skal være en del af dit liv. Dette kræver måske noget terapeutisk arbejde, at du deltager i kurser, finder frem til dine interesser, hobbyer etc. Hvad gør dig glad og lykkelig? Finder du frem til det, så finder du også en vej ud af ensomheden og du vil se tilbage på den periode, som værende en vigtig periode for dit liv og din udvikling.
