Det der med mental træning enten kan - eller orker vi ikke....
Samtale er godt nok men... Det er meget ofte sådan, at vi godt ved hvad det er, der sker og nogle gange, så er det bare rart at få talt ud når vi har problemer eller befinder os i livskriser. Det kan være fint at gøre det med en ven eller måske er det nødvendigt, at det sker sammen med en terapeut eller psykolog. At få talt tingene igennem kan være befriende, men nogen gang er det ikke nok, hvis vi ønsker at lave reelle forandringer i vores liv. Ja tak til værktøjer... Så er det, at vi eftersøger værktøjer -redskaber der kan hjælpe til den forandring og dem findes der efterhånden masser af -måder hvorpå vi kan mental træne vores sind, så vores tanker og handlinger kan blive mere hensigtsmæssige for vores liv. Et af de mest effektive værktøjer som jeg kender til, er f.eks. meditation/Mindfullness, men der findes efterhånden også mange andre gode redskaber, øvelser og opgaver, der kan hjælpe dig frem i livet og ændre på negative problemer. Det er lettere sagt en gjort... Jeg oplever tit, at mine klienter bliver meget glade for at få disse værktøjer, men det er ofte lettere at tænke sig til, at gøre det til en dagligdags rutine end rent faktisk at gøre det. Måske vi går i gang med stor entusiasme -udfører opgaven/den nye vane/øvelsen et par gange og så slipper vi det/opgiver/der sker et eller andet, eller måske modstanden bare er for stor til at vi kan gennemføre. Så vender vi tilbage til snakken... Eller finder en anden terapeut/psykolog -fordi det hjalp jo ikke. Det er lidt ligesom den evige jagt på den perfekte slankekur. Vi prøver lidt her og der, måske noget virker til at virke, så vi går lidt mere i dybden, men når aldrig i mål og så leder vi videre -uden aldrig helt at forstå at det ikke er værktøjet/øvelsen/kuren der er noget galt med -det er os selv, der ikke har lært processen i at træne vores mentale sind i forandringsprocesser. Du kan ikke gøre for det... Det er (desværre) ikke noget hverken vores forældre eller skolen har formået at kunne lære os, så hvordan skal vi kunne mestre noget, vi ikke aner noget om? Vi har aldrig lært at gå igennem processen, vi aner ikke hvordan. Vi bliver utrygge for den uvante forandring og hele vores ubevidste styresystem vil hellere have os tilbage i den vante situation, hvor vi kender omstændighederne. Lån fra sportsverdenen... I min terapi bruger jeg meget ofte eksempler på hvordan vi helt naturligt forholder os til en proces, når vi vil mestre en sportsgren. Der kan vi fra starten af godt forholde os til, at vi ikke kan finde ud af f.eks. at springe stangspring. Vi har ingen problemer med at vores udgangspunkt er fuldstændig uvidenhed, at det kræver træning og træning, og måske vi har brug for en træner, der guider og hepper på os undervejs i processen. Fordi vi ikke formår at finde teknikken og formår at springe særligt højt første -eller anden gang vi prøver, får os ikke til at give op. Vi ved -og er indstillet på, at vi må blive ved indtil det lykkedes... Vi kan dette, fordi vi har prøvet det flere gange -f.eks. i skolen har vi haft idræt! Vi kan også bedre forholde os til resultatet, når vi får sprunget et fuldendt stangspring, så har vi et bevis! Det er straks svære med beviser om hvornår vi har nået vores mål, når det drejer sig om en mental forandring. Du bør ikke undvige... Der er desværre ikke noget at gøre, for at undgå at lære denne mentale forandringsproces. Jo du kan fortsætte en eventuel afhængighed, prøve at undertrykke og flygte fra problemerne på anden vis, du vil bare opdage, at intet flytter sig - det vil vente på dig, indtil du lærer at forholde dig til det. Du kan også fortætte med at finde nye terapeuter, nye værktøjer, nye terapiformer og stadig undvige den svære og uoverskuelige proces. Og igen vil det eneste resultat være, at du skubber processen foran dig, bruger en masse penge, energi og tid og ender med skuffelser og frustration over at intet virker og ingen kan hjælpe dig... Første skridt er... At erkende og forholde dig til, at du sikkert ikke "er uddannet" i at mestre mentale forandringsprocesser. Alene den erkendelse vil hjælpe dig i gang, da dine forventninger til dig selv, vil være mildere og mere rummelig. Det næste du kan gøre er, at beslutte dig for at blive -og stå fast i en proces, hvor du har udvalgt et værktøj/terapi/forløb etc. du mærker, passer til din situation og så BLIVE. Hep på dig selv, skriv journal/dagbog, stå fast, stå fast, stå fast og se hvordan du du nu, har lært en af de mest grundlæggende og vigtigste processer, vi som mennesker bør kunne mestre.
