For år tilbage, skete der et Anders And uheld... Jeg fik en potteplante skjuler i hovedet! Lidt utålmodig rodede jeg med diverse ting på aller øverste hylde i mit bryggers, og fordi jeg ikke passede på, så røg potten altså lige ned, og ramte mig i panden med et ordentligt slag. Jeg fik en revne, blødte lidt og var nok mest af alt lidt forskrækket, fordi jeg normalt ikke kommer ud for ulykker af den slags. Efterfølgende føltes området ømt og det dunkede lidt, men jeg tænkte, at alt var okay, jeg skulle bare tage det stille og roligt. Men smerterne blev værre –jeg havde hovedpine og spændinger, og det gjorde ondt. Jeg blev mere og mere frustreret, fordi jeg et par måneder forinden, lige var sluppet ud af 3 måneders helvede, da en virus på balancenerven (du er konstant svimmel og kan intet foretage dig), havde holdt mig i sengen i over 3 måneder, og nu var jeg der ligesom igen. Dagene gik og jeg fik det ikke bedre –snare modsat. Til sidst blev jeg bekymret, og ringede til vagtlægen og blev bedt om at komme ud på Hvidovre Hospital, hvor de ville kigge på mig. Lægen her, fortalte mig, at jeg havde fået en hjernerystelse, og skulle gå hjem og holde mig i ro, ingen fjernsyn ingen ting – jeg var helt knust. Tilbage i sengen med mig, jeg kunne ikke holde det ud, men hvad kunne jeg gøre?. Jeg holdte mig hjemme, og lå bare i min seng og gloede og ventede på at få det bedre. Det skete bare ikke… Mit hoved føltes som om, at det kunne eksplodere når som helst, jeg kunne næsten ikke bevæge mig, og jeg blev mere og mere bange for, hvad det slag fra potteskjuleren dog havde udløst. Tiden gik, og til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere – jeg ringede til min læge og fik en tid. Min søster kom og hentede mig, og da jeg forlod min lejlighed, var det med en følelse af, at jeg måske ikke kom hjem igen, så dårligt havde jeg det. Jeg troede, at jeg nok endte på en institution –med hjerneskade, jeg var virkelig nedslået, og det var virkelig hårdt. Nede hos lægen blev jeg undersøgt, og da vi var færdige med at lave forskellige undersøgelser, erklærede lægen mig for fuldkommen rask. Jeg havde hverken hjernerystelse eller nogen som helst andre former for komplikationer.
Jeg var måløs…. Hun forklarede mig, at når vi får et slag/stød af den art som jeg var udsat for, så spænder vi automatisk sammen –som en måde at beskytte os på. Dvs. den voldsomme spænding jeg oplevede skyldtes en ubevidst automatik, der på den måde forsøgte at beskytte mig, og når først den reaktion var aktiveret, kunne alle efterfølgende tanker herom forværre situationen. Hun viste mig nogle afspændingsøvelser jeg kunne lave for at løsne op, og vi øvede lidt, og jeg gik derfra med et hoved, jeg turde bevæge –lidt forvirret men utrolig lettet. For mig, er denne oplevelse en af de vigtigste begivenheder i mit liv. Jeg oplevede helt konkret, hvad det vil sige, hvordan at ens kaos –og bekymringstanker kan skabe så voldsomme reaktioner i kroppen. Jeg tror nu, jeg ved hvad det er der sker, når der sker mirakler ved de hersens vækkelsesmøder. Energien er så stærk og fokuserende, at den mildest talt kan flytte bjerge eller helbrede syge mennesker. Jeg blev helbredt den dag –hos lægen!
Hendes autoriet overbevidste mig, og jeg kunne slippe det fokus, der ødelagde mig psykisk og fysisk. Jeg kunne ikke gøre for det, understregede hun, for vores reflekser er programmeret sådan, men hvis ikke en autoritet / en troværdig kilde (som sagtens kan være en selv), kan stoppe muligheden for at en eventuel efterfølgende negativ spiral, så er det, at ting kan eskalere til vanvittige højder. Jeg tror ikke at min oplevelse havde været lige så vild, hvis ikke det var fordi, jeg lige havde ligget i 3 måneder med virus på balancenerven. TANKEN om igen at skulle ligge der og være handlingslammet på ubestemt tid, var så grufuld en tanke, at den har fået mig til at spænde endnu mere op. I lang tid var jeg lidt pinlig og flov over denne oplevelse, men i takt med at min forståelse for, at vores tanker skaber vores virkelighed, voksede, jo mere glad blev jeg for episoden. Jeg har i dag den dybeste respekt for mennesker, der f.eks. udvikler angst og tvangshandlinger fordi jeg selv har prøvet, at en reaktion udviklede sig til stadier, jeg ikke selv kunne kontrollere.
Tag din skaberkraft alvorlig og/eller søg hjælp
Jeg håber også at min historie kan inspirere dig til, at tage endnu mere ejerskab over dine tanker –forstå, at alle dine celler i kroppen hører -og respondere på dine tanker. Du er altså chefen –du er ikke dine tanker, tanker er noget, som du har. Du bør have/tage ansvaret for at dine tanker (hvis de er af negativ karakter) ikke løber afsted med dig. Nogle gange, så er hændelserne, der kan aktivere den negative tankespiral ud af vores kompetencefelt, og så må vi gøre brug af eksperter til at hjælpe os tilbage på sporet.
