top of page

Forløs traumer og stress med denne simple teknik (inspireret af TRE)

Har du prøvet at være så nervøs, at dine ben eller hænder rystede? Måske du så gjorde alt for, at få det til at stoppe -uden at vide, at du på den måde, forhindrede din krop i at heale hændelsen? Læs med her og bliv inspireret til hvordan du (helt gratis) kan forløse indestængt negativ energi og på den måde hjælpe dig selv og din krop til bedre velvære OG se min videoguide, der er blevet vist over 38.000 gange på YouTube.

Det har altid været mit håb, at jeg en dag ville finde en simpel teknik, der kunne forløse alle vores ophobede negative følelser, og på den måde finde samklang med ideen om, at vi er selvhelbredende. Det er ikke fordi, vi mangler effektive behandlingsformer –der findes jo masser af hjælp via massage. TFT, hypnose, zoneterapi etc. Sagen er bare, at det koster penge, og nogle gange, kan det også være krævende at finde en behandler/behandlerform, der matcher én. Så er det altså stort, når så man pludselig –sådan lidt tilfældigt falder over et kursus på Facebook, hvilket førte til en åbenbaring, jeg nu kan videregive til dig. Faktisk, så startede rejsen meget før. Jeg var sidste år i gang med at researche på emnerne, skæbne, livsformål osv. Og her faldt jeg over et Youtube indlæg, hvor jeg første gang hørte om, at vores skæbne/sjælens livsformål sad fysisk på vores rygsøjle –nærmere bestemt 12 ryghvirvel. Budskabet handlede b.la. om, at hvis ikke man var særlig tilfreds med ens skæbne, så kunne man fjerne denne ”forsegling”, og på den måde blive fri og selv styre sin fremtid. Men filmen kom ikke ind på, hvordan det skulle gøres, og så har det blot summet lidt i mit baghoved siden da. Men den viden har jeg nu. Der sidder en muskel (psoas) ved 12 ryghvirvel, som også er kendt under navnet sjælens muskel. Den er i direkte kontakt med vores reptilhjerne, som er den hjerne, der aktiverer vores kamp eller flugt mekanisme (vores alarmsystem). I forbindelse med traumatiske og stressende begivenheder reagerer nervesystemet med at trække psoasmuskelen sammen for at beskytte kroppen mod et angreb, og meget ofte vil denne sammenspænding vare ved -som en fysiologisk forandring, efter at den traumatiske hændelse er forbi. Derfor kaldes Psoasmusklen også for kroppens hukommelsesmuskel, fordi den gemmer på alle de oplevelser -og udfordringer vi har været udsat for igennem hele vores liv. Hvis ikke man får forløst sine hæmmende oplevelser, sætter det sig i musklen, som bliver sprød og hård, i stedet for blød og elastisk, og på den måde giver det mening, at kalde den for sjælens muskel, da netop vores skæbne/sjælens hensigt med vores liv, er at vækste -og udvikle os via alle de hændelser, vi udsættes for i barndommen og undervejs i livet. Så hvis vi vil vores skæbne til livs, og bringe flow og undgå sygdomme, så skal vi lære at løsne op –og forløse de spændinger, der samler sig i denne centrale muskel. Her er det, at der findes rigtig mange gode behandlere, der kan hjælpe os med denne forløsning, men hvor jeg altid har tænkt, at der måtte da findes en måde hvorpå vi selv kunne tage fysisk handling og heale os selv, og sørme om det ikke var tilfældet. Det kan gøres helt naturlig –på samme måde som vi græder. Vi mennesker er programmeret på samme måde som pattedyrene således, at når faren (det der stresser os) er overstået, så skal den ophobede oplevelsesenergi ud af kroppen, og det gøres ved, at vi automatisk ryster de traumatiske og kritiske hændelser ud af kroppen, indtil sindet er restitueret, og vi kan genoptage livet, som om intet var hændt. Desværre er det bare sådan, at også her, lærer vi tidligt i barndommen (dels grundet kulturelle opdragelsesformer), at lukke ned for denne naturlige mekanisme. Vi har vist aldrig helt forstået, at det bedste vi kan gøre for et lille barn, der føler ubehag/frygt etc., er at lade det græde, ryste og te sig, indtil det er overstået. Vi gør det modsatte. Vi trøster og forsøger på alle måder, at få barnet til at stoppe. Og jo, det er jo heller ikke sjovt at overvære et hysterisk anfald, og sikkert sjældent passende i vores kultur, at udvise denne form for opførsel. Så i stedet lærer vi at fortrænge og undertrykke vores følelser, og på den måde saboterer vi vores naturlige "forløsningsmekanisme". Så lad os ryste der-ud-af, og komme af med vores shit! Nu håber jeg, at du kan se fordelen i at få blødgjort psoasmuskelen og hjælpe dens cellehukommelse af med alt det uforløste gejl, du render rundt med. Der er flere måder at gøre det på. Du kan som tidligere nævnt, gå i terapi eller finde anden form for behandling, hvor du får forløst alle negative ophobninger og følelser. Der findes også forskellige yogaøvelser, der hjælper på at løsne op og blødgøre musklen og så er jeg faldet pladask for metoden ”TRE” (Tension Releasing Exsercises), der er designet, så du enten selv kan gøre det derhjemme, eller få hjælp af en uddannet terapeut, hvis du føler dig utryg i starten. Janne Juel, som arbejder med TRE, fortæller: 'Teknikken ”TRE” består af en række øvelser, der er designet til at fremkalde kroppens naturlige rystelser, som er med til, at give kroppen, den forløsning den har brug for, for at kunne give slip på gamle følelsesmæssige fastlåshed. Rystelserne frigiver dybe muskelspændinger i kroppen – og gør, at du vil føle dig befriet og lettet for hver gang, du har gjort brug af teknikken'. ..og det føles utroligt befriende Jeg har selv lært at ryste ved at kigge på diverse Youtube videoer, og det er min erfaring, at der intet er at frygte – tværtimod! Efter 10-15 min., hvor hele kroppen er rystet igennem, så mærker man en brusende fornemmelse, og man føler sig let og glad. Jeg har ikke oplevet at blive bevidst om tidligere traumatiske begivenheder, imens rystelserne finder sted, så på den måde, er det ikke ubehageligt. Jeg laver øvelserne 3 gange om ugen, og bruger i alt ca. 15 min. Der vil under forløsningen ikke fremkomme nogen bevidst afklaring, hvilket måske vil udelukke et behov for forståelse, og det kan for nogen måske være en hæmsko. Her må du mærke efter, hvad der er vigtigt for dig. Her kan du se en videoguide, jeg har indspillet, så du kan komme i gang med at ryste :-)

Her kan du læse mere om følelsesforløsning Her kan du læse om stress

Du kan også finde masser af information på Dr. David Bercili’s hjemmeside: www.traumaprevention.com Denne artikel er skrevet som inspiration og jeg fortæller blot om min personlige erfaring. Jeg opfordrer ikke til, at denne teknik kan træde i stedet for lægehjælp o.lign.



Seneste blogindlæg

women.png

MINI-AUDIO KURSUS

Hjælp til at finde balancen imellem at tjene verdenen og tjene din egen glæde...

INDHOLD: 

Grænsesætning, Kompromisser, Ubehag

Usynligt arbejde, Forpligtelse, Initiativ

Mission, Afslapning, Økonomi

FIND BALANCEN PÅ UNDER 30 MIN.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

bottom of page