top of page

Hvad handler healing egentlig om?

Hvis du savner klarhed over hvad healingen i grunden handler om og gerne vil have det skåret ud i de mindste detaljer, så læs med her og bliv klog på healing som et formidabelt og livs-ændrende værktøj, du selv kan lære at mestre…

Healing er noget mange af os, er lidt usikre på hvad er og derfor kan det virke lidt abstrakt og uklart. Vi har nok alle en eller form for fornemmelse af at healing handler om at skabe en eller anden form for positiv forandring -hvilket er helt sandt, men så starter forvirringen så, for hvad indebærer det og hvordan opnår man healing? Når vi taler om healing i forhold til vores fysiske omstændigheder, så tænker vi noget i retning af helbredelse, hvor vi bliver fri af en sygdom. Når det handler om healing af vores psykiske tilstand, så har vi en formodning om at komme os over noget, så vi føler os bedre tilpas –både mentalt og følelsesmæssigt. Så selvom vi overordnet set, har en ide om, hvad healing handler om, så er det som om at begrebet forbliver abstrakt og forherliget -som værende noget mystisk og overnaturligt, vi har svært ved at forstå. Så hvis vi i stedet bliver helt klar på hvad healingen i grunden handler om, så kan det være med til at skabe et mere afslappet og naturligt forhold til dette virkelig vigtige redskab, som indeholder nøglen til, at vi kan forbedre (heale) vores livsvilkår. Så hvad handler healing om – helt fundamentalt? Vi lever i et univers, der består af energi. Når den energi samler sig i en bestemt form –f.eks. en tandbørste, en følelse, et træ etc., så får denne samlede energimasse en adfærd (en frekvens/vibration). Vi kan med en øget bevidsthed ændre på denne adfærd -især hvis denne situation er uønsket/et problem for os. Så vi skal altså have vores fokus på at skulle ændre en adfærd, når vi taler om healing: Vi vil gerne ændre en uønsket problematisk tilstand til en mere ønsket tilstand. Så at heale betyder at ændre en adfærd til dets modsatte! F.eks.:

  • Et brækket ben heales når knoglerne vokser sammen igen

  • Hvis vi føler os værdiløse, så går healingen ud på, at få os til at føle os værdsat.

  • Er vi angste for slanger, betyder healing, at vi skal have det godt med slanger

  • Føler vi os ensomme, vil healing handle om, at vi føler os som en del af et fællesskab.

  • Hvis vi lever med en overbevisning om at penge er svære at tiltrække, så vil en healing handle om, at vi får fuld tillid til, at pengene kommer i en let strøm.

Sagt på en anden måde, så handler healing om at komme fra punkt A til punkt B! Her kan vi godt blive lidt forvirret, hvis healing handler om en fysisk udfordring fordi udgangspunktet (A) oftest ikke er den fysiske sygdom. Dette skyldes at fysiske udfordringer/sygdomme er resultat af et ikke-healet emotionelt/mentalt problem. Så hvis du ønsker healing på et fysisk problem, så skal du finde den psykiske årsag til, hvorfor du har dette problem og på den måde finder du dit punkt A -som herefter kan afklare hvad punkt B skal være og en healingsproces kan begynde. Healingen handler altså om at vi skal opnå dets modsatte af en situation eller tilstand som vi ikke ønsker/orker/tåler skal være en del af vores liv. Her er det meget vigtigt for denne healings-proces, at vi inddrager vores naturlig begær, lyster og ønsker som drivkraft til at nå dette mål. Her kan vi godt komme til at blive lidt skeptiske, for kan vores ønsker gå i opfyldelse? Ja, det kan de, for vi lever i et polariseret universet, så udvikles en uønsket tilstand, så findes dets modsatte (en ønskede tilstand) også –det ene kan ikke eksistere uden det andet. Så muligheden for healing ER realistisk men HVORDAN gør vi det så?

Vi skal først og fremmest kende den uønskede adfærd (Punkt A). Så skal vi turde tro på at det er muligt at ændre denne adfærd og vi skal være klare på, hvad vi ønsker os (punkt B). Vi skal også have afklaret -og bearbejdet alle mulige modstandsfyldte aspekter indeni os, øve os i at fokusere på at hæve vores vibration og gøre os et match til en mere positiv livsførelse, førend en reel healing kan finde sted.

Gælder det sygdom, så kan denne nogle gange få overtaget og en fysisk healing, kan være svær/umulig at realisere, men den følelsesmæssige årsag til sygdommen er altid mulig at heale, hvis man stadig opererer på et nogenlunde klart bevidst plan. En anden vigtig ting omkring healing er, at når vi får healet et område, så dukker der hurtigt noget andet op, der (også) kalder på os og som (også) bør heales. Det kan virke som en uendelig strøm af udfordringer, der i et konstant flow forhindrer os i alt nå til det sted i vores liv, hvor vi bare nyder –og høster frugten af alt vores arbejde og det alene, kan nogle gange få os til at give op eller synes at situationen er håbløs - men det er den ikke... Vi kommer bedst igennem det (livet) hvis vi kan finde ind til en indstilling der får os til at nyde rejsen og vide, at for hver en udfordring eller problemstilling du får healet, jo bedre får du det. Livet bliver altså bedre og bedre – jo flere områder du får healet – og det er da det hele værd ikk?

 

Seneste blogindlæg

women.png

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

bottom of page