top of page

Hvad er dit kærlighedssprog?

Hvordan udtrykker du din kærlighed? Det er i grunden et vældigt spændende emne -og vigtigt at kende til, for måske dit manglende kendskab til lige netop dette sprog, kan være årsagen til en masse misforståelser, manglende opfyldelse af behov og knuste forhold. Læs med her….

Hvis vi vil hinanden det godt og leve i forhold -af både romantiske, men også dem af familiære og venskabelige karakterer, så ved vi, at sunde og kærlighedsfulde forhold mest af alt er baseret på tillid, tryghed og samme interesser. Men det er også vigtig at forstå, at for at et forhold kan fungere godt og holde længe, er det vigtigt, at vi udtrykker vores kærlighed og vores hengivenhed for den anden.


Faktisk så bør du hver dag (hvis du lever i et parforhold, har børn o.lign.) udvise både opmærksomhed og vise din påskønnelse overfor din kære. Ved opmærksomhed forstås det således, at du mindst en gang om dagen, afsætter tid og giver din partner/relation din fulde opmærksomhed. Du bør også vise din påskønnelse i et eller andet omfang og på den måde lade den anden vide, at du påskønner ham/hende. Hvordan du så gør dette, kommer an på hvilket kærlighedssprog den anden har, så når du kender dette, kan du langt lettere vise din kærlighed på en måde, der virkelig er “hjertelig”.


Parterapeuten, Gary Chapman har igennem mange år med analyser og rigt erfaringsmateriale i sin omgang med klienter fundet frem til, at uanset race, alder eller kontinent, så er der 5 gennemgående “kærlighedssprog” hvorpå vi udtrykker vores kærlighed på.


De 5 kærlighedssprog:

1) Gaver

2) Fysisk berøring

3) Affirmationer / italesættelse

4) Service

5) Kvalitetstid


Det gælder selvfølgelig om at blive bevidst om hvilket kærlighedssprog, din kære taler som det primære og herefter finde måder at imødekomme han/hendes behov på. Er hun til gaver, så kan din opmærksomhed og påskønnelse komme til udtryk med en gave. Er det fysisk berøring han vil have, så er 5 min. kram om dagen og en påskønnelse måske det der skal til. Hvis ikke at du kender din elskedes foretrukne kærlighedssprog, så spørg vedkommende direkte. Vis ham/hende listen og spørg hvilken én han/hun foretrækker -altså få jer en snak om det.


Det er selvfølgelig også super vigtigt, at du bliver opmærksom på hvilket kærlighedssprog, du selv har som primære område og så sørge for, at dine omgivelser får besked herom. Vi er nok rigtig mange, der gerne så, at vores relationer fandt frem til det af sig selv -altså fandt måder at tale vores kærlighedssprog uden at skulle bede om det direkte. Men det er ikke alle, der har vished, kan tænke den slags tanker og regne det hele ud. De vil hellere end gerne vide besked, så fortæl dem hvad -og hvordan du har brug for, at de udtrykker deres kærlighed til dig på - det vil kun gavne.


Da jeg hørte om disse sprog og hurtigt kunne analysere mig frem til, at mit kærlighedssprog er “Service” var der mange ting, der faldt på plads i mit hoved. Først og fremmest giver det jo god mening, at jeg som pleasertype, selvfølgelig har et kærlighedssprog der udtrykkes gennem service og omsorg for andre. Jeg gad egentlig godt have et andet sprog, for der er en vist tendens til at dette sprog (service) udmatter og slider på én. Især hvis man er omgivet af store egoer, der er god til at tage og ikke give. Men alle sprog har en skyggeside og alle sprog kan misbruges og faktisk føler jeg en vis stolthed i, at min kærlighed udtrykkes igennem at sørge for, at andre har det godt.


Husk at vi alle kan udtrykke alle 5 kærlighedssprog, der er bare et af dem, der er stærkere end de andre. Jeg holder bestemt af et godt kram og jeg elsker også at give gaver osv., så dette skriv er absolut ikke en opfordring til kun at gå én kærlighedsvej. Gå alle de veje du ønsker, bare du gør det. Du bør også være opmærksom på at det at give kærlighed (opmærksomhed og påskønnelse), aldrig bør være på bekostning af dit eget velvære/helbred. At give til andre som ender med at være ukærligt imod dig selv, er absolut ikke vejen frem.


Seneste blogindlæg

women.png

MINI-AUDIO KURSUS

Hjælp til at finde balancen imellem at tjene verdenen og tjene din egen glæde...

INDHOLD: 

Grænsesætning, Kompromisser, Ubehag

Usynligt arbejde, Forpligtelse, Initiativ

Mission, Afslapning, Økonomi

FIND BALANCEN PÅ UNDER 30 MIN.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

bottom of page