top of page

Værdien i at holde ord

Det kan synes som om, at for øjeblikket er begreber som sandhed og virkelighedsopfattelse svært definerbare områder i forhold til at opnå fælles enighed og fælles fodslag. Men at holde ord og forpligte sig i forhold til det, man lover - det er en praksis, vi alle kan udøve og som kan gavne - ikke kun os selv, men også i det kollektive rum. Læs med her og bliv mindet om dette vigtige aspekt…….

At holde hvad du lover – er det en forpligtelse, du er god til at overholde? Det kan endda være, at du måske slet ikke tænker over det. At det blot er “gledet” lidt, uden at du egentligt rigtig har tænkt over det. Det kan også være, at du er god til at holde ord og at dette indlæg, blot er en lille reminder om, at det er en vigtigt ting at holde for øje - ikke kun i forhold til dig selv, men også i forhold til din omverden. Holder folk ord? For hvis ikke, hvad sker der så?


Faktisk er det at holde ord ret essentielt – ikke kun i forhold til dine omgivelser, men også i forholdet til dig selv, din personlige succesrate i livet, dit velbefindende og dit karma. Hvis ikke at du holder ord, sker der det i dine forhold, at du med tiden måske vil miste dine nære relationer. Du har demonstreret, at du tager dig mere af dine egne forhold og lykke fremfor at holde ord overfor dine nære. Heri ligger der også en henvisning til, at du ikke anser dine relationer som værende værdifulde og du har belyst overfor dem, at du er en person, man ikke kan regne med eller stole på. Du vil også blive anset som værende en person, man er usikker på og du kan let miste deres respekt og meget nemt ende ud i konflikter. Tillid er den hellige gral, når det gælder nære forhold.

I forhold til dig selv, lærer du også dig selv, at du ikke kan regne med dig. Dine omgivelsers reaktioner vil også påvirke dig i negativ grad, idet at de vil give dig følelsen af ikke at være værdifuld, ikke at være ønsket. At du oplever afvisning og ikke er værdig til et venskab. Alt dette kan i sidste ende føre til skyld og skam.


Folk, der er gode til at holde deres ord:

- betyder b.la. at de er konsekvente i forhold til tidligere udtalelser og følger det sagte til dørs.

- husker hvad de har sagt/lovet og de ærer deres ord.

- det de siger, kan man stole på.

- gør det, de siger, de vil gøre.

- omgår ord med en respekt og værdighed.

Folk, der ikke holder ord:

- ærer ikke det, de siger

- glemmer, hvad de har sagt

- bryder deres ord og løfter.

- deres handlinger matcher ikke deres ord og intentioner.

- gør ikke det, de siger, at de vil gøre.

- tager ikke ord seriøst.

- opfatter ikke deres ord som værende forpligtende.

- ændrer mening, som de lyster

- vil højest sandsynligt benægte, hvad de tidligere har sagt.

- har en god undskyldning for ikke at holde ord.

- er vævende og svære at få noget konkret ud af.

- siger noget det ene øjeblik og ændre mening det næste.

- lover noget uden at holde det.

At holde hvad man lover, handler altså om, at der er overensstemmelse imellem ens handlinger og det man siger. Ord der bliver anvendt manipulativt for at opnå en vis agenda og som ikke overholdes, kan måske på kort sigt opnå en vis fortjeneste. Men på længere sigt, vil det give bagslag. Hvis ikke at du holder dine ord, vil det skabe mistillid – både internt og eksternt.


I forhold til den spirituelle verden, kan der let opstå et problem i de kredse, hvor den spirituelle agenda går ud på, at ens trivsel går forud for alt andet. Hvad der umiddelbar synes at være til ens eget bedste, hvis man bryder aftaler og ændre holdning for at imødekomme ens egne behov, kan måske på kort sigt synes at være mest hensigtsmæssigt. Men konsekvenserne efterfølgende i forhold til karma og at ens relationer ikke længere oplever, at de kan regne med en, kan være problemfyldt på den lange banehalvdel.


Vi ser også et problem i forhold til myndigheder, ledelse og andre (i ansvarsfulde jobs), som ikke ser ud til at være så gode til at holde ord, eller anvender dem i forhold til at opnå resultater, hvor målet helliger midlet. Det kan godt være, at der i lang tid, har hersket den illusion, at det godt kan betale sig, at sige og love ting uden at holde det. Men i takt med at kommunikationen imellem os via de sociale medier, støt stiger, så vil vi se, at flere og flere løgne og tomme ord, vil blive belyst og afdækket og at det menige folk, ikke længere vil finde sig i den form for styre. Ifølge astrologerne skulle 2022 blive året, hvor at vi for alvor kollektivt siger stop for løgne og manipulation. Det må tiden vise, men vi kan altid starte med os selv. Så er du med på at gøre en indsats for at holde ord?


Godt nytår!


Billede: This Dream Catcher

 



Seneste blogindlæg

women.png

MINI-AUDIO KURSUS

Hjælp til at finde balancen imellem at tjene verdenen og tjene din egen glæde...

INDHOLD: 

Grænsesætning, Kompromisser, Ubehag

Usynligt arbejde, Forpligtelse, Initiativ

Mission, Afslapning, Økonomi

FIND BALANCEN PÅ UNDER 30 MIN.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

bottom of page