top of page

Om at (turde) sige NEJ!

Er det nervepirrende at sige nej? og hvorfor er det i grunden så svært? Læs med her og bliv inspireret til hvordan du kan skabe fundamentale ændringer i dit liv…

Hvis du er en af dem, der godt kan mærke efter, hvad din grænse er, men som til gengæld ikke har det godt med at sætte en grænse, så kan det at sige nej ofte være årsagen til dette. Vi er bange for, at hvis vi siger nej, så sker der det at…

  • Folk vender sig fra os.

  • Vi vil gå glip af muligheder.

  • Vi tror, vi vil blive udelukket fra bestemte grupper eller relationer.

  • Vi vil udsættes for konflikter og konfrontationer, som vi frygter.

  • Vi tror, vi bliver set som værende slemme.

  • Vi tror, at et nej leder os hen i retning af at blive onde (at vi ikke kan styre det, når først vi siger nej…)

Værst er det, hvis vi tror, at andre ser os som værende selvcentreret!

Mange af os har oplevet tidligt i vores barndom, at det at opføre sig selvcentreret, det var det samme som at være slem – det var ikke en god ting. Når vi var slemme, så var vi ikke værd at elske. Dvs. at du måske også er en af dem, der meget tidligt i dit liv, har lavet denne (ubevidste) sammenkædning:

At hvis du er selvcentreret – så er du ikke elskelig, så er der ikke nogen. der vil elske dig!

Resultatet af dette er: Vi tror, at vi ikke kan modtage kærlighed og sige nej på samme tid! Hvilket dilemma at have i sit liv!

Skal man sige nej til noget, der mærkes forkert og måske dræner ens liv for energi, og så til gengæld risikere, at det resulterer i mindre kærlighed? Eller sige ja, undertrykke modstanden, gøre det, der skal gøres og håbe på, at det opretter kærligheden imellem jer? Hvad lyder mest kærligt synes du? … og hvilken strategi har du brugt mest indtil nu? Jeg håber, du nu har mod på at turde begynde at sige nej til omstændigheder, der ikke føles rigtige for dig - især hvis du kæmper med et ”pleaser”/redder rolle og sikkert ofte står overfor hundredvis af opgaver, der kalder på dig.

At lære at sige nej, når det mærkes rigtigt, kan meget vel blive en af de handlinger, der kan skabe størst forvandling i dit liv, og som kan være med til at sørge for, at du ikke (igen) brænder ud og går ned med stress.

Forsøg at holde fokus på, at når du står i en situation, hvor du gerne vil sige nej, så behøver det ikke betyde, at du mister kærlighed fra den anden. Lad dit rationelle og bevidste sind støtte dig i den proces. Træk evt. vejret dybt, hold hånden på hjertet, gør det, du har brug for, så du føler dig tryg, da angst for at miste kærlighed, er noget af det, vi mennesker frygter allermest.

 

Dette indlæg er et uddrag fra min bog: Bogen for udmattede sjæle, som du kan læse meget mere om lige >>>HER<<<

Seneste blogindlæg

women.png

MINI-AUDIO KURSUS

Hjælp til at finde balancen imellem at tjene verdenen og tjene din egen glæde...

INDHOLD: 

Grænsesætning, Kompromisser, Ubehag

Usynligt arbejde, Forpligtelse, Initiativ

Mission, Afslapning, Økonomi

FIND BALANCEN PÅ UNDER 30 MIN.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

bottom of page