top of page

Sten & krystaller – de kraftfulde hjælpere

Disse vidundere hjælper os helt grundlæggende med at tune ind på mere harmoniske og sunde frekvenser. Dette sker på magisk vis ved, at de tilbyder en frekvens, vi kan samstemme med. Derfor er deres healende egenskaber absolut værdifulde for os og bør bruges som hjælpere, når vi skal heale os selv og åbne op for vores potentialer i livet. Læs med her og forstå hvorfor det forholder sig således…

At sten og krystaller er levende individer, strider imod vores umiddelbare definition af, hvad der er levende. I ”normal” praksis tænker vi, at hvis noget er levende, så er det noget, der bevæger sig. Der er en form for sensitivitet tilstede (lugte, smage, føle, lytte og se). Vi tænker også, at der skal være en form for respiration – altså vejrtrækning tilstede. Ting er også levende, hvis det gror, reproducerer sig selv eller er en grøntsag/frugt.

Men ifølge Teal Swan, der er kilden til dette indlæg, så er der altså mere mellem himmel og jord og meget sker omkring os, der ikke umiddelbart kan opfattes med det blotte øje.

Om noget er levende, er langt mere kompliceret end ovenstående punkter. Ifølge Teal Swan bør vi i stedet begynde at definere, hvad som er i live ud fra et bevidsthedsperspektiv, hvor følgende punkter er tilstede:

  • At der er en opmærksomhed tilstede.

  • At kunne modtage og give.

  • At kunne tænke.

Virusser og prions (ren protein) er eksempler på eksistenser, der i allerhøjeste grad er levende mekanismer, som ikke hører inde under den ”normale” opfattelse af, hvad der gælder for, om noget er i live. Mineraler og krystaller er på samme måde også i live, da der ifølge Teal er en bevidsthed tilstede. De er opmærksomme, utrolig kommunikerende og de kan tænke.


Faktisk så består vores jordklode (der også har en bevidsthed) mest af komprimeret jern, Silicium (kisel) og oxygen. Videnskaben mener, at carbon (kul) er det komponent i det periodiske system, der udgør kemien for liv. Silicium er lige under carbon, hvilket betyder at også denne kemi er med til at skabe liv. Man har fundet ud af, at nede på de dybe havbunde, findes der levende mekanismer (reproducerer sig selv og har bevidsthed) der består af 100% Silicium – deres kroppe indeholder ingen carbon overhovedet. Da Silicium er den primære kemi i krystaller – faktisk 80%, så er det, at Teal med denne sammenligning forsøger at slå fast, at så kan en krystal da også være levende.


Så ud fra den vinkel kan man altså sige, at mineraler er levende organismer. Det viser sig, at de kommer fra samme cluster (klynge) -altså der foregår et slægtskab/en forbundethed imellem samme type krystal eller sten. Dette slægtskab ses også i aspetræer, hvor rødderne er forbundet i deres rodnet. Denne typer træer anses for at være en af jordens største organismer. Så en krystal er altså forbundet i et underjordisk netværk, hvilket måske gør, at energien i sådan et stort netværk er utrolig stærk. Hvis du skiller en krystal fra denne cluster, betyder det ikke, at den mister kraft og styrke, så det skal du ikke være nervøs for.

Men hvorfor er krystaller så vigtige for menneskers liv?

Alle herbalister vil kunne fortælle dig, at urter kan hjælpe os mennesker med deres healende egenskaber. På samme måde kan krystaller og sten ligeledes hjælper os – det handler overordnet set om frekvenser og om loven om tiltrækning.

Lad mig forklare…

I forhold til loven om tiltrækning, så gælder det, at for at to ”individer” kan ”mødes”, så skal energien ”samstemmes” – begge skal vibrere på samme frekvens, hvilket betyder, at den fysiske manifestering skal stemme overens med den energimæssige. Da urter og krystaller ofte opererer i meget høje og rene frekvenser, vil disse ”inviterer” dig til at møde dem på deres frekvens. Dette lader sig gøre, fordi vores univers helt grundlæggende vibrerer på disse høje og rene frekvenser og er derfor stærkest og mest tiltrækkende. På den måde, kan en urt eller en krystal eller en hvilken som helst anden høj energi, heale os mennesker igennem en fysisk manifestation. Den største modstander i dette samspil, er dine tanker. Så enhver pessimistisk eller mistroisk tanke (+ ubevidste overbevisninger) kan spolere healingen og at denne samstemning kan finde sted.

I den fysiske dimension, når du tager en krystal i din hånd og skaber kontakt, så ser det umiddelbart ud som om, at du ikke rigtig gør noget andet end at røre dem og kigge på den. Men i andre dimensioner, hvor både dig og krystallen også eksisterer, vil en samstemning finde sted og krystallens egenskaber vil påvirke din fysiske struktur.

Hvis du f.eks. anvender en krystal, der ikke har nogen form for modstand i sig, så vil omgangen med denne krystal bevirke, at du vil adoptere dens evner i ikke at være i modstand, som måske vil hjælpe med blokeringer og andre negative aspekter, der modvirker flow. Disse krystaller kan derfor være kraftfulde hjælpere, når det gælder om at hjælpe os mennesker hen i en tilstand af sundhed og harmoni. Det samme sker, når du lytter til musik, der får dig til at føle dig godt tilpas, eller hvis du er sammen med en anden person, der ligeledes udstråler denne høje healende vibe.

Krystaller og sten er meget kraftfulde og måske du har erfaret, at du har følt dig draget af en sten, du fandt på stranden eller hjemme hos nogen. Her handler det om, at du ubevidst føler dig draget, fordi den krystal eller sten tilbyder en energifrekvens, der kan hjælpe dig med at komme i aligment. Det er her din intuition, der guider dig, og den bør du følge, for den vil altid guide dig en retning, der tjener dit højeste bedste.

Hvis du kan overkomme ideen eller den gængse opfattelse af, at det er super mærkeligt at tale med en sten, vil du opleve, at disse mineralske ånder, er vældig fordelagtige for dig - og vil opleves mere som små familiemedlemmer end et reelt værktøj.

På samme måde som, at du ikke kan eje et andet menneske, kan du heller ikke eje en sten eller en krystal. Du vil opleve, at de er hos dig, så længe det skal være. De vil finde en vej, hvis/når de skal videre. Dette gælder, uanset om du har haft dem boende i 20 år eller 2 uger. Så hvis du mærker en stærk fornemmelse af, at en sten skal gives videre, så hold ikke fast, men erkend, at en anden har brug for dens healing og energi.


Jo mere rå – altså upoleret og usleben en krystal er, jo højere er intensiteten af ”ren” frekvens. Størrelsen behøver ikke nødvendigvis betyde noget. Så selvom en krystal er lille, behøver det ikke betyde, at den ikke har en gigant påvirkning pga. dens intense energiniveau.

Et godt tip er, at lægge en sten eller krystal under din hovedpude, når du sover. Da du under søvn er langt mere modtagelig og åben overfor at adoptere andre impulser uden at dine tanker kan forstyrre samstemningen. Så på den måde kan du blive assisteret i din healings proces, imens at du sover.

Krystaller og GenNøglerne

Hvis du befinder dig i omstændigheder, der kalder på healing, så gør din research og find de sten eller krystaller, der kan hjælpe med healingen. Jeg vil i den sammenhæng selvfølgelig nævne GenNøglernes univers, hvor der er tilknyttet en krystal/sten til hver GenNøgle. Så når du skal arbejde med et af temaerne i din Hologenetiske profil, så kan disse sten og krystaller være healende og hjælpende for den proces.

Du kan helt gratis få lavet din profil via dette >>>LINK<<< og herefter kan du købe mine essensbeskrivelser af alle de 64 GenNøgler, der findes. I hver beskrivelse, vil du få oplyst hvilken krystal/sten, der er gældende for den pågældende GenNøgles (tema).

Vedligeholdelse af dine sten og krystaller:

  • Rens med vand – under en rindende vandhane, i havvand eller i en skål med lidt salt. Forestil dig at du renser for alt negativ og tung energi. OBS. Ikke alle krystaller tåler vand.

  • Selenit absorberer ingen energi og er den reneste krystal af alle. Så brug den til at rense andre sten og krystaller ved fysisk berøring (1-24 timer).

  • Du kan også anvende lyd (tromme, syngeskål, Gong o.lign.) eller musik som ”rensemiddel”.

  • Anvend røgelse (f.eks. salvie, sage) eller duften fra æteriske olier til at rense din samling.

Kilde: vedligeholdelse af krystaller >>>Crystallab<<<

Det bæredygtige køb:

Det er trist at skulle omgå dette, men som med mange andre brancher, er salg af sten og krystaller desværre også påvirket af en ikke-bæredygtig handelstrategi. Derfor vil jeg opfordre dig til dels at læse denne >>>artikel<<< og finde din krystal “pusher”, der sælger under så ordnede forhold, som muligt.

 

Krystaller og sten til din healingsrejse...


Find dine sten og krystaller, der støtter dit blueprint (dine livsbetingelser via det Hologenetiske kort).


Læs mere og/eller køb dine unikke essensbeskrivelser -med info om sten og krystaller >>>HER<<<

Seneste blogindlæg

women.png

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

bottom of page