Du ved det nok allerede, bekymring gør dig stresset, nervøs og slider enormt meget på dit nervesystem. Sådan behøver det naturligvis ikke at være, det ved du godt. Så hvad kan du gøre, hvis du er typen, der bekymrer dig alt for meget? Læs med her…
At bekymre sig! Det handler som oftest om fremtiden, det vi bekymrer os over. ‘Hvad vil der ske?’ ‘Hvordan kommer det til at gå?’ ‘Kommer det til at gå godt eller dårligt?’ Jeg tror at mange af os, der bekymrer os (for meget), tænker og tror, at når vi gør det, så kan vi forblive i en form for kontrol - at vi med vores bekymringer derved kommer på forkant med situationen og på den måde bedre håndtere den. Smart overlevelsesstrategi, hvis ikke det var fordi, at det hedder sig, at 95% af ens bekymringer aldrig bliver realiseret. Dvs. 95% af dine bekymringer er spild af god energi og tid.
Værre bliver det, når du hører, at ifølge Richard Rudd, grundlæggeren af GenNøglerne, så er dine bekymringstendenser ikke andet end en dårlig vane. Modsat ængstelse, der kan være en arvelig og overleveret “grundfølelse” der ligger indkodet i dit DNA, så er bekymring ikke andet end en dårlig vane, du er blevet afhængig af, og som ikke gør andet for dig end at holde dig i en meget tung og opslidende energi. Så hvad med at lægge de unødvendige og tunge bekymrings energier på hylden?
… og hvordan gør du så lige det?
At du bekymrer dig, er altså en tillært adfærd, du sikkert har tyet til i dine tidlige barndomsår - som en overlevelsesstrategi der sidenhen er blevet til en dårlig vane. Du er med andre ord blevet afhængig af at bekymre dig. Afhængig, fordi du et eller andet sted godt ved, at det med at bekymrer dig, er noget, du ikke behersker eller kan kontrollere. Så når du skal arbejde med din bekymring, så bør tilgangen være, at du skal se det som en dårlig vane - en afhængighed, du skal lære at forvalte.
Rudd taler i den henseende om ikke at skulle begynde at lære at være tilstede i nuet som et fokuspunkt, fordi dette blot vil lede til endnu flere bekymringer (da det er så svært for os mennesker at lære at “leve i nuet.”) Så hvad er den bedste løsning, når det handler om at bekæmpe en dårlig vane? Svaret er, at finde en ny og mere sund vane, der kan erstatte den gamle. Rudd foreslår her, at du bør lære at tage den letteste vej!
Hvis du har for vane at bekymre dig, så er du sikkert også typen, der også knokler og altid ryger ud i de besværlige og tunge situationer. Så hvad med at prøve et helt andet spor, og tage den lette udvej?
Hvad betyder så det?
Det betyder b.la. at:
du nogen gange slet ikke skal beslutte dig for noget som helst.
du vælger den løsning, der kræver mindst af dig.
du bør fokusere på afslapning fremfor noget andet.
måske kommer løsningen af sig selv på et senere tidspunk, så lad være med at bekymre dig og forsøge at presse på for at finde en løsning.
du bør lære at levet i flowet (en fantastisk kliche).
At leve i flowet handler om, at jo mere at du slapper af, jo dybere at du trækker vejret og jo mere fri, du føler dig, jo mere glemmer du at bekymre dig. Dette kan være løsningen på, hvordan du afmonterer din bekymringsvane. Alle mennesker bør som udgangspunkt bestræbe sig på at lære at finde ens naturlige tilstand af flow, hvilket indebærer en oplevelse af frihed og et barnligt sind (fri og ubekymrethed). I denne tilstand nyder vi og lever et forholdvist ubekymret liv, og vi har med vores høje bevidsthed og erfaringer i rygsækken kæmpet os igennem vores skyggetilstande og “nået over på den anden side”.
Tænk på, at ethvert øjeblik indeholder en ny start. At hver gang, når du står i en beslutningsproces, er fri til at tage en beslutning om enten at fortsætte i dit gamle spor eller om du vil gøre noget andet. Den mulighed har du altid - i alle øjeblikke. Med dette indlæg i mente og måske med et alt for stor portion bekymring i bagagen, kunne du måske overveje om du har lyst til at prøve, at gå nogle nye veje, at tage den letteste vej - bare prøv!
Det fede i det her er, at den letteste vej, er let at tage lige fra starten af! Du skal ikke noget for for at komme dertil. Du kan starte … nu! Så prøv! Måske bare for en periode. I dag går vi ind i en 3 mdrs. sommerperiode - en tid, hvor alting bare er lidt lettere, når det er mere lyst, varmt og vi har mere energi. Så tiden er virkelig gunstig lige nu til bare at prøve det lette og simple liv. Hop over hvor gærdet er lavest. Der er masser af smil, lethed og nydelse i vente og måske du helt glemmer at bekymre dig. I så fald, hjertelig tillykke med din nye sunde vane.
Vær OBS på, at nogle gange, så vil den umiddelbare letteste løsning, være den som senere hen kan ende med at blive den hårdeste. Her bør du lære, at det er din intuition, der bør være din guide og hvis du ikke er god til at lytte efter den, så er det, at du kommer på afveje. Så her handler det om, at møde dig selv med en ærlighed/opmærksomhed og blot beslutte dig for, at næste gang, så vil du lytte bedre efter. Vi kan aldrig gøre noget galt og jo mere bevidst du er, jo lettere vil det gå dig. (Læs evt. mit blogindlæg om at lytte til ens indre stemme >>>HER<<<)
PPs.
Lyt altid til dine bekymringstanker, måske der er noget, du bør tage dig af? For det meste vil du dog opdage, at det blot er gentagelser af tanker, der kredser omkring en problematik og som du med din bevidsthed vurderer, blot er vanetænkning. Hvis du vil lære mere omkring din tanker og måden, du tænker på, kan jeg anbefale dig at læse min bog, *Bogen for udmattede sjæle’. Her kan du læse om de væsentligst aspekter omkring tanker og hvordan du håndterer dem bedst muligt. Læs mere om bogen >>>HER<<<
Teksten er skrevet udefra et oplæg fra Richard Rudd, som jeg frit har tolket og oversat. Du kan se videoen >>>HER<<<
Billede: Linda_lomelino
コメント