top of page

Om at cirkulere energi

Når vi føler os stagneret og fastlåste i vores liv, er det et tegn på, at vi bør handle anderledes i en eller anden retning. Hvorfor dette er så vigtigt og hvad du bør bør gøre, kan du læse meget mere om lige her....

Når noget ikke virker, så gør noget andet!

Matt Kahn, en amerikansk spirituel forfatter omtaler det som et af de vigtigste værktøjer, vi bør gøre brug af, når vi ikke føler, vi rykker os. Vi må bryde den stagnerede energi og det gør vi ved at foretage noget andet end det vi plejer at gøre. Tag en anden vej på arbejdet, spis noget mad du ikke har smagt før, sluk fjernsynet og og læs en bog. Prøv en ny shampoo. Gå i noget andet tøj, sid et andet sted omkring spisebordet, tal med din nabo, hvis det er noget, du ikke plejer at gøre. Flyt rundt i soveværelset, gå i gang med en hobby eller anden fritidsaktivitet. At cirkulere energi kan altså både handle om store ændringer eller blot små justeringer og det er egentligt ikke så vigtigt hvad du gør, bare du gør noget et eller andet for at forløse den fastlåste situation.

Energi har 3 stadier -enten er den stagneret, cirkulerer eller den integreres og du kan nok godt fornemme, at det er bedst, hvis energien gennemgår alle tre stadier. Hvis vi forbliver i stagnation, så bliver vi syge, så sker der inflammation (betændelsestilstand) i vores krop. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi bevæger os og spiser varieret. Dette gælder naturligvis også på det mentale plan, vi skal udvikle os. Depression f.eks. er en form for alarmklokke, der skal gøre os opmærksomme på, at vi er stagneret i vores udvikling og noget andet må gøres.

At cirkulere energi er en proces, der følger os hele livet igennem og vedrører også de gøremål, vi er glade for. Hvis du f.eks. går til yoga, så kan det at gøre det samme øvelser hver gang, godt blive til en stagnation på et tidspunkt -også selvom øvelserne er sunde for dig. I disse tilfælde hvor du stagnerer i handlinger, du er glad for, så hold evt. en pause, flyt tidspunkt, center o.lign. Du kender måske også det at meditere til en guidede meditation. De første gange du hører guiden, er du meget opmærksom og mærker tydelig effekt og når du har lyttet til samme spor flere gange, så er energien blevet mere slap. Det er lige præcis her, at du skal gøre noget andet, købe en ny meditation eller gøre noget helt andet.

Når vi så cirkulerer -altså handler anderledes, så vil den nye energi skulle integreres og det sker når vi enten sover eller hviler os. Så derfor bør du sørge for at få disse to handlinger med i planen. I denne proces er det også vigtigt at fokusere på at turde flytte dine grænser -ikke overskride dem. Er vi ramt og overvældet af livet, vil vores ego overtage styringen og frygt og og tvivl vil holde os tilbage i at gøre ting, der måske vil være til vores fordel, men som umiddelbart synes uoverskueligt og skræmmende.

Måske du skal finde modet frem til at tilmelde dig et dansehold, ridehold, madlavning, strikkeklub etc. Så når du føler trang til forandring - altså føler det nødvendigt at cirkulere energi, så inddrag modet til at flytte dig en smule ud over dine grænser. Prøv at turde lidt mere, end du plejer og i denne proces er det særdeles vigtigt, at du kun forholder dig til din egen virkelighed. Hvis du her sammenligner dig med andre og deres formåen, kan du nemt ende ud i en stresstilstand igen. Lidt er meget i din situation, så små skridt og handlinger, flyt dine grænser og cirkuler energien og på den måde, hjælper du dig selv til at skabe de nødvendige forandringer.

Seneste blogindlæg

women.png

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

bottom of page