Gode råd til en sund livsstil


Arbejd med din krop – ikke imod din krop.

Din krop (celler) hører, hvad du tænker om den, så lige så snart du bliver irriteret, frustreret og vred på din krop over at den reagerer som den gør, eller hvis du stresser, overhører signalerne, undertrykker etc. så er det alt sammen ekstra arbejde til din krop, og den har derfor ikke tid/energi til at tage sig af det, den normalt skal gøre for, at du kan fungere i en slank, sund og glad krop.

Gør alting med glæde

Så derfor bør alt hvad du foretager dig i retning af at skabe et sundt liv for dig selv, være fyldt med glæde og taknemmelighed. Du skal derhen hvor du glæder dig til at lave denne her morgensmoothie, fordi det bare smager skønt, og du nyder effekten heraf. Har du modstand, så lad være, det vil ikke gøre dig godt – modstanden forværrer din tilstand til det værre.

Drøm dig ind i en verden af sund –og skønhed

Jo mere du tillader dig selv at drømme, lege, forstille dig, og bruger din fantasi til at leve dig ind i en verden, hvor du oplever, at du holder af dig selv, elsker at spise sundt, behandler dig selv som en gudinde osv., jo mere hjælper du din hjerne med at skabe dine ønskede forandringer. Det er IKKE hjernevask, der er urealistisk og uægte – det er MÅDEN hvorpå du rent faktisk kan skabe forandringer.

Det er tanken der tæller

Alting starter med en tanke, og derfor er det vigtigt, at du bliver bevidst om de tanker du har omkring mad og sund livsstil. Tænker du tanker om, at det du spiser, er usundt og forbudt, når du spiser det, så kommer der modstand/negativ energi/skrald med ned i maven, og det fører intet godt med sig. Hvis du derimod nyder og glædes ved den her super lækre chokoladekage, hvis sødme får englen til at synge, og som med taknemmelighed dumper ned i din mavesæk, så fyldes hele kroppen med glæde og velstand –at skulle bearbejde chokoladekagen er mindre stressende for kroppen end at skulle rumme alle dine negative tanker omkring at spise en usund chokoladekage.

En ny vane tager tid

Alt fra 3 uger – 4 måneder tager det at ”installere” en ny ide eller vane i din krop. Vores tanker er som en hurtig lille mus, der lynhurtigt har tænkt sig et bestemt sted hen – nemlig hen til slankeland, hvor gulerødderne og radiserne byder dig hjertelig velkommen, og hvor alt er perfekt og ligesom det skal være. Sagen er bare, at vores krop/hjerne er ligesom en stor, kæmpe tung elefant, der kræver et mere stille og roligt tempo, for at den kan følge med. Den kan umuligt nå derhen i samme tempo som musen og har brug for mere tid. Enhver forandring skal bestå af små handlinger, der skal være en succes, der giver energi og lyst til at gøre mere og som er tiltag, som din krop (elefanten) kan følge med i.

Opbrud med gamle vaner og overbevisninger

Du bør indstille dig på, at på nogle områder, må du starte forfra. Her mener jeg, at du må blive bevidst om, hvad der er for nogle ”kodninger” der ligger i dit system og blokere for dine nye sunde spisevaner. F.eks. hvis du altid har spist cornflakes med mælk og sukker og franskbrød m syltetøj til morgenmad, så kan det være svært pludselig at begynde at spise grøntsager i stedet. Opdag dine mønstre, så kan du ændre dem.

Luft mætter og lys healer

Træk vejret bevidst. Mange trækker vejret overfladisk, så kroppen holdes afspændt og stillestående og må arbejde hårdt. At trække vejret langsomt og bevidst vil du få sindet til at slappe mere af, rense blodet og vil opleve forøget energi og velvære. Kom også gerne udenfor, få masser af lys (min. 30 min. om dagen) og frisk luft. Bliv tanket op af energien i naturen, mærk at du er en del af moder jord, fornem nærværet, træk vejret dybt ind og mærk, at du er i live.

Elsk din krop

Enhver modstand gør alting værre (og sværere)

Med fare for at gentage mig selv (det er bare så vigtigt) så vil al modstand i mod dig selv, forværre din situationen. Så find alt det ved dig selv som du holder af, begynd en mission der gør dig forelsket i dig selv. Bliv inspireret af Ole Henriksen, nyd, smil og behandl dig selv som den smukkeste gudinde. Bliv ved – giv aldrig op, og du når i mål. Sæt intentionen om at du vil dig selv det allerbedste. Lov dig selv, at du vil prioritere dit helbred. Dvs. at tro på, at du er værdifuldt væsen, som fortjener et godt helbred.

Seneste blogindlæg...

Tilmeld dig mit nyhedsbrev