top of page

Dansk (U)hygge når det er bedst...


Kulturministeriet udgav i mandags en såkaldt Dansk værdikanon - hvilket danske værdier er at foretrække, hvis du spørger folket? Det viser sig, at begreber som hygge, frihed og foreningsarbejde, er gode gamle danske traditionsrige værdier, vi danskere fortsat værdsætter og som jo meget ofte er forbundet med tilbehør af den mere eller mindre usunde slags. Kaffe og kage i lange baner på arbejdspladsen, lidt sødt til hyggen efter aftensmaden og foreningslivet kan da ikke opretholdes, hvis ikke kan man får “en lille en” at styrke sig på. Eller hvad kan slå den her frihedsfølelse, der automatisk medfølger adskillige mængder alkohol i de sene nattetimer?

Desværre har vi svært ved at styre os….

Og mange af vores danske kulturelle madvarer og madvaner har mistet værdi på næring, når fødevarerne bliver forarbejdet og udpint som de gør. Så måske var der engang, hvor vi kunne tygge i de herlige hvedebrød uden mavepine, fordi surdej, mel og bageteknik ikke udgjorde en trussel for tarmene. Sådan er det desværre bare ikke i dag. Sammen med stress, ringe madkvalitet og andre usunde livsomstændigheder, er der risiko for at belaste vores kroppe - og derved også vores mentale sind i en sådan grad, at vores danske “hyggeværdier” hiver os i en negative retning og for nogle af os, kan det være så alarmerende, at vi er nød til at handle markant anderledes -i hvertfald for en periode.

Så hvis vi forestiller os…

At du er en kvinde, der på mange planer er udsat, udbrændt, nedbrudt og i mange år, har kæmpet rundt i en virkelig dysfunktionel og negativ spiral, tilbagetrukket, måske sygemeldt, ensom og isoleret. Du har forsøgt igen og igen at finde måder hvorpå, du kunne bryde cirklen, brugt tid, penge og energi på at blive rask igen. Det har du gjort med. b.la. terapi og ved at ændre på din kost og motionsvaner, for at give din krop og sind de mest optimale vilkår til at genfinde styrke og balance. Og endelig en dag… ENDELIG begynder alle dine anstrengelser langsomt at give en positiv genlyd. Du rykker nu og du mærker en forskel, livet begynder at vende....

Sund krop, klart sind og lysende sjæl…

Du mærker hvordan en sund og god kost rent faktisk giver dig energi og et stærkt helbred. Dine mange ture i naturen er dit åndehul - hvor tankerne bliver renset og hovedet klart. Terapien giver afklaring, indsigt, så du kan kan handle i en mere sund retning. Måske du mere eller mindre har fået styr på dine tidligere afhængigheder og frihedsfølelsen heraf er så livsbekræftende. Din motion gør dig stærk og du har efterhånden fundet så tilpas meget overskud til, at du igen begynde at blive social igen, se andre mennesker, genoptage arbejde og i det hele taget møde livet på en mere udadvendt og imødekommende måde.

Er verdenen så klar til din nye sunde jeg?

Tja, fornyeligt blev nedenstående tekst cirkuleret rundt / delt som et opslag på Facebook og mange reaktioner matchede udvalgte eksempler:

“I dag markerer jeg 6 måneder uden cola, uden sodavand, uden øl eller vin!!

6 måneder uden at spise brød, kager eller andet sødt. Forandringerne i kroppen er fantastiske,

jeg føler mig helt på toppen! Jeg har tabt mig og mine tanker er kun positive.

Jeg ser frem til at fortsætte rejsen og få det endnu bedre! Ingen alkohol,

spise sundt, og ikke mindst: træne en time hver dag! 😃

Jeg aner ikke hvis status dette er, men der stod kopier og del…”

Reaktioner:

“HAHAHAHAH fandme sjovt det der. Blev lige bekymret 1,5 sekund”

“Fårk, manner! Troede lige det var alvorligt ment.

Ville blive nødt til at overveje de-friendship-knappen, så…😉”

“Piuv ... troede lige og blev helt nervøs.”

“Jeg elsker dig!!!! Jeg blev først dødelig jealous over din indre stryke og

kolapsede så i latter <3 You my kinda woman!”

“Jeg begyndte lige at hade dig rigtig meget. Nu kan jeg lide dig igen.”

Det er bare gas…

Ja, vi danskere elsker at pakke ting ind i humor. Tilsæt dine udmeldinger lidt ekstra overdrev og du har en sikkerhedslinje - i så fald, at nogen skulle reagere negativt, for så kan du bare sige, at det var for sjov. Og ja, ovenstående Facebook status er uden tvivl “bare for sjov” og det er jo altid tilladt at grine lidt af de få typer, der tager udforingen op i ekstremer. Men måske der under alle de her "humørbomber" ligger et dybere lag - der i særdeleshed indeholder et strejf af alvor. For måske at denne joke i virkeligheden også er en lille test? Er du inde eller ude af fællesskabet?

Du er da også så hellig…

Vi mennesker har det med at spejle os i vores omgivelser og sker det, at vores relationer pludselig rykker for vildt i en eller anden positiv retning, så findes der et sted i os, der glædes over dennes pågældende succes. Her er det hjertet der taler. MEN…. spejlingen vækker også vores selvviske ego og den andens fremgang tydeliggør først og fremmest vores egne mangler og fejl (hvilket vi ret ofte ikke rigtigt har overskud/lyst til at konfrontere). Så når ting lykkedes for andre, så sætter vores ego ind og forsøger at gøre den anden forkert (bevidst / ubevidst) og/eller lokke vedkommende tilbage til de vante roller, hvor alle (igen) kan føle sig trygge.

Lige lidt flere udfordringer:-)

Så der kan være en ekstra bakke/bjerg -alt efter kultur og værdier du og dine relationer er omsluttet af, at skulle bestige, efter at du som udsat, har fundet “formlen” til at genfinde dig selv og skabe et sundt og selvkærligt liv. Vær forberedt på dine omgivelsers eventuelle negative reaktioner, trusler og latterliggørelser. Vælg dine kampe og mest af alt, vær stolt over dig selv. Find et støttende netværk /søstrefællesskaber, der deler samme interesse og som kæmper samme kamp. For er der noget, som er sikkert, så er det, at sammen føler vi os stærkere. Vi er mange der hepper og vi bliver heldigvis flere og flere, der gerne vil tilføre nye - og mere sunde værdier til vores allerede hjertelige (og usunde) danske værdier <3

Seneste blogindlæg

women.png

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

bottom of page