Hånden på hjertet, hvorfor hjælper du andre mennesker? Er det fordi, at du ønsker dem alt det bedste? Selvfølgelig, det er grundlæggende vigtigt for os mennesker at være bidragende til andres velbefindende. Men der kan også være nogle ubevidste årsager (skyggesider) til, at du melder dig som hjælper. Hvis disse skyggesider delvis er årsagen til, at du hjælper, hvad handler det så om?
1) Når du hjælper for at modtage anerkendelse
Når vi stiller op for at ville hjælpe uden opfordring, så er tak ikke en del af processen men en gestus, som kan nydes som en uventet bonus. Har vi forventninger om tak, så er vi motiveret til at hjælpe pga. vores behov for anerkendelse. 2) Du har et behov for at være vigtig og nødvendig for andre (V.I.P) Når du hjælper - for på den måde at gøre dig selv uundværlig, så skyldes det en frygt for at blive udelukket (afvist, forkastet etc.), hvilket du for alt i verden vil undgå. Denne form for hjælp skaber en form for kontrakt, der binder jer (dig, og den du hjælper) sammen, og du kan på den måde sikre dig, at du ikke bliver forladt. 3) Du hjælper for at få magt Vi ved, at hjælp meget let kan sætte den, der modtager hjælpen i en form for gældspost – at de kommer til at skylde hjælperen en tjeneste. Det giver den, der hjælper en form for magt over den anden. Denne skyggeside gør vi ofte brug af, når vi står i en situation, hvor vi vil opnå noget specifikt af den anden. F.eks.: ”Hvis jeg henter en kop kaffe til dig, køber du så ind til aftensmad senere?”
De 3 sidste skyggesider:
4) Du hjælper, fordi du så får tildelt martyrrollen
5) Du kæmper med en usund overansvarlighed
6) At hjælpe andre, er en undvigelsesmanøvre
...disse kan du læse om i min E-bog: Reparationsbogen for udmattede sjæle
For nogen kan det at bede om hjælp være vanskeligt, for det kræver, at de har nået et erkendelses-stadie, hvor de indser, at de har brug for hjælp. At nå dette stadie kan for mange være en virkelig lang og svær proces. Nogle magter ikke andet end at leve i undvigelse -og fortrængning. Hvis vi andre begynder at byde ind med hjælp uden opfordring, så kan det skabe alvorlige problemer – dels i forholdet, men også for den relation vi gerne vil hjælpe. Vores tilbud om hjælp fører ikke andet med sig end indirekte hentydninger, der blot skaber modstand hos modtageren.
For vores egen og for vores omgivelsers skyld bør vi derfor være brutalt ærlige, når vi mærker et behov for at hjælpe andre, eller bliver opfordret hertil. Vi bør spørge os selv, hvad årsagen er? Hjælper vi uopfordret og pga. vores skyggesider, så har vi hermed en oplagt mulighed for at få kigget lidt på vores uhensigtsmæssige overbevisninger og handlemønstre. Nogle gange er vi bare ikke lige der, hvor vi orker den konfrontation, og så handler det måske bare om at møde sig selv og sine handlinger med en accept: ”Okay, jeg tilbød vist lige min hjælp, fordi jeg gerne vil have vedkommende til at gøre noget for mig senere”.
Erkend og accepter det, som det er, og så ellers øv dig i blive en ”neutral hjælper” – en som gør, hvad der bliver bedt om uden nogen form for agenda eller forventninger. Det er meget vigtigt, at du tilbyder din hjælp, når du er i overskud. Ellers sørg for, at du efterfølgende får tanket op på energikontoen, hvis du må træde til, selvom du hverken magter det eller har overskuddet. Sådan er livet jo også en gang i mellem. Her kommer nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig med at opklare din agenda, når du ønsker at hjælpe andre:
Hvad er det, som jeg ønsker at se som resultat af min hjælp?
Tilfører jeg energi til problemet eller til løsningen?
Hvad er de positive årsager til, at jeg hjælper?
Hvad er de negative årsager til, at jeg hjælper?
Behøver vedkommende virkelig min hjælp? Eller tilbyder jeg hjælp pga. mine skyggesider?
Vil den, som jeg gerne vil hjælpe, rent faktisk modtage min hjælp?
Dette indlæg er et uddrag af min bog; 'Bogen for udmattede sjæle', som er en selvhjælpsbog for kvinder, der kæmper med at sætte sunde grænser, lavt selvværd, uklare mål og som generelt lever et liv i underskud og stress.
Læs mere om bogen >>her<<
