Er der noget mere sexet end en kvinde med glød, som udstråler en ro og selvbevidsthed, og hvor det er helt tydeligt, at selvomsorg og daglige plejerutiner, er en naturlig handling og noget, hun aldrig går på kompromis med. Lyder det som utopi for dig, så læs med her og blive inspireret til at tænde din indre glød….
“Det ydre spejler det indre!”
Jeg ved godt at vi plejer at tale om, at det er det indre arbejde, som tæller, som er vigtigst og som bør være ens fokuspunkt, når det gælder om at arbejde med ens selvbevidsthed. Jeg fik bare lyst til at vende det hele lidt på hovedet for en kort stund og åbne op for andre måder at tilgå sig selv og ens bevidsthedsarbejde.
Så hvordan ser dit hylster ud?
Hvilken udstråling er du et match til?
Skinner din indre glød eller?
Manglende glød er tegn på manglende flow (af alle mulige forskellige årsager). Sagt på en anden måde, så kan du se på kvinder, om de trives eller ikke trives i forhold til deres ydre fremtoning. Har de overskud til at tage af sig selv og yde den form for skønhedspleje, som de er et match til. Har de neglelak på? Er håret slattent? Undskylder de med, at de er aldrene? Ikke har penge nok? Ikke kan finde ud af det? Er ligeglade?
Gløden er væk, tristheden ses i øjnene, huden er askegrå, håret tørt og flat. Smilet skævt og holdningen viser opgivenhed og afmagt. Dyrt indkøbt tøj og makeup kan være som “flødeskum på lort”. Ej heller et par nye støvler eller en tur til syden, kan sløre den virkelige tilstand. Jo, måske for en kort stund, men på den lange banehalvdel, så snyder vi kun os selv!
Ægte glød er nemlig uden sammenligning. Ægte glød lyser op og fylder alt og det er gnisten fra gløden, omgivelserne husker -uanset om den kommer fra en køn eller mindre køn person.
Oftest handler manglende glød om stress!
Jeg mærker det selv så tydeligt efterhånden. Går jeg over mine grænser og får ikke tid til at tage af mig selv, bliver mit hår flat og trist, jeg bliver tør i huden, jeg sover ikke om natten, jeg svulmer op og tøjet sidder af H til…! Jeg spiser også mere usundt, har jeg erfaret. Orker ikke at stå og skylle alt muligt grønt og lave sunde, nærende retter. Det er i stedet den nemme og hurtige løsning, jeg vælger og som oftest indebærer det noget, der er usundt for mig (for meget sukker, salt, kulhydrater etc.). Igen og igen må jeg tage mine handlinger til efterretning og takker mit slatne hår for påmindelsen om, at jeg lige nu ikke er i flow og trives. Det kan være ubeskrivelig hårdt at være bevidst om dette, hvis ikke at man pt. har så mange muligheder, der kan ændre på ens situation. Her må man bare op på hesten igen og fortsætte.
Lad mig understrege at der findes ikke en bestemt form for hvad man skal gøre, for at bibeholde sin glød og bære sig selv med stolthed. Vi skal ikke alle ligne nogle Vogue modeller. Skønhed har mange ansigter og du kan sagtens udstråle glød og skønhed uden makeup, iklædt et par slidte arbejdsbukser og med en knold i nakken.
Det er måden du bærer dig selv på og plejer dig selv, som er i fokus her. Du må altså gøre dig nogle tanker om, hvad selvpleje og selvomsorg er for dig og hvordan du lever et liv på overskudskontoen, så du mærker flow og udstråler ægte glød.
Så hvad kan du gøre:
Vær ærlig - lever du et liv i over -eller underskud? Hvis underskud, må du finde måder at justere dit liv, så du overordnet set, lever et liv i overskud.
Har du udviklet nogle skønhedsrutiner, som du nyder og afser tid til?
Har du overhoved lært at tillade dig selv at yde selvomsorg og skønhedspleje?
Opdag om du eventuelt har behov for at bryde nogle mønstre fra dit ophav som du egentlig ikke er et match til
At holde fokus på ydre skønhed kan også være vejen til at få renset ud på de indre planer. Så står du overfor at skulle øge din selvbevidsthed og rydde op i nogle uhensigtsmæssige programmeringer, men ikke kan overskue at skulle tage fat på det indre arbejde, kan det at starte med de ydre, være en lige så effektiv proces. Mærk efter, hvad tiltrækkes du af?
Her er nogle skønhedsrutiner, der kan hjælpe dig med at udstråle glød:
Brug essentielle olier i dine cremer og olier (Geranium, Lavendel, Copaiba, Frankincense m.fl.) giver næsten øjeblikke glød -ikke mindst fordi at olierne er så sprængfyldte med antioxidanter og som hjælper på at booste din egen collagenproduktion samt beskytter imod de frie radikaler.
Yogi Bhajan (Kundalini yoga “guro”) mente, at sukker stjæler kvinders glød. Så vær varsom med indtagelse af sukker.
Brug Gua Sha, tørbørste, sugekopper eller ansigtsruller (Skin Roller) til at stimulere sundt blodomløb og bibeholde spændstig hud.
Søvn! - gå i seng med solen og stå op med solen.
Sex og orgasmer! Legen sender kaskader af serotonin rundt i kroppen og den indre glød vækkes for alvor.
Tag afsked med alt det tøj, der gør dig utilpas og klæd dig efter din størrelse og personlige stil
Se serien på DR om skønhed (Skønhedens magt) >>>HER<<<
Comments