Det er som om at verden lige nu synes at være ude af kontrol og der kan være mange årsager til, at tonen imellem os lige nu er anspændt (til bristepunktet?). Vi er i fuld gang med endnu en Corona bølge og en ny variant er kommet til. Tal, udsagn og undersøgelser viser sig, at kunne gradbøjes, så det passer ens eget narrativ, hvilket betyder at mange mennesker måske har oplevelsen af, at der ikke rigtig findes nogen endegyldig sandhed længere. Alt dette gør, at vi så let (bevidst/ubevidst) kan fristes til at krænge vores frygt ud og prøve at pådutte andre skyld, skam og ansvar. Læs med her og bliv klog på problematikken….
I starten af november var vi vidne til, at vores statsminister Mette Frederiksen gav sig selv og befolkningen carte blanche til at udskamme de grupper, der ikke deler samme synspunkter som hende og hendes regering. Dette fik mig til at tænke grundigt over, hvor vi mon er på vej hen, hvis vores øverste ledere fører an i at mobbe andre, der ikke deler samme synspunkter som dem. Hvad er det for en energi, vi slipper løs, hvis disse rammer - der b.la. handler om hensynsfuldhed og respekt bliver erstattet af udskamning og åbenlys mobning?
Efter at have hørt mobbeforsker Jette Kofoed tale om mobning i podcasten "Fremmed i familien” står det klart for mig, at det er særligt vigtigt, at alle os der står på sidelinjen, og altså ikke er nogen af dem, der mobber - at vi siger fra og tør sige det højt. For det er ifølge Jette Kofoed ikke altid, at krænkeren og offeret “kan gøre for” at de er sat i deres position og handler som de gør. De er på en eller anden måde underlagt deres skygger, tænker jeg, og de har måske ikke bevidsthed og kontrol over deres handlinger. Så at nogen siger fra, kan være ret afgørende for at komme mobberiet til livs. Men der er også en anden ting, vi kan have fokus på.
Tove mener, at det er det overordnede miljø - altså kimen i fællesskabet, der skal kigges på, hvis mobberiet skal ophøre. Her taler hun om 3 mekanismer, der kan gøre fællesskabet dysfunktionelt og udløse mobning:
Manglende lyst til at være en del af det pågældende fællesskab.
Frygt/angst.
Ensomhed.
Man kan godt sige, at situationen med Covid19 lige nu er præget af alle 3 punkter og derfor har mobning og udskamning særlige gunstige vilkår. Vi må hver især bidrage til, at de miljøer, vi begår os i - om det er på arbejdspladsen, på Facebook, i supermarket eller i familiesammenhænge, at vi er inkluderende i vores handlinger (uden at overskride vores egne grænser) samt rummelige i forståelsen af, at vi på et kollektivt plan, er mega presset.
Vi har alle et ansvar - også selvom det måske ikke lige er os, det går ud over direkte. Fællesskabet er skrøbeligt og hvis det præges af en dysfunktionel energi, går det ud over alle i fællesskabet, mener Tove Kofoed. Udover at følelsen af at blive udstødt, opleves som værende ret så brutalt for ofret, så vækkes der også en anden frygt - i alle andre. For det kan ske for alle og er du den næste, det sker for?
Hvis du selv kæmper med ikke at kunne holde mobbetonen tilbage, når du delltager i en debat eller føler dig provokeret, findes der dette gamle ordsprog, der går på, at; hvis ikke at du har noget pænt at sige, så lad være med at sige noget! Som udgangspunkt, er det et godt fokuspunkt og det har reddet mig mange gange fra at komme til at sige/skrive noget i affekt, jeg senere ville fortryde. Du kan også "sove på det". Hvis du venter med at reagere, kan der ske det, at du er mindre bevæget eller påvirket. På den måde har du bedre mulighed for at danne dig et klart overblik, hvorfra du kan handle mere modent. Det hjælper også, hvis du er typen, der bliver emotionelt følelsesladet og har svært ved at styre din impulser.
Jeg fik også lyst til at dele et lille udvalg af udtalelser fra kendte stemmer i den offentlige debat, der har modet og formatet til at blotlægge problematikken. De kommer her:
“Skal vi lige trække vejret, kig på jeres side mænd, kvinde og smil.
Demokrati og tolerance kommer ikke af sig selv, det er en muskel der skal smøres og plejes, og masse hysteri har aldrig været vejen frem. At opføre sig ordenligt og anstændigt er ganske gratis og har ingen bivirkninger”
“Digital mobning er ikke alene skadelig for din selvfølelse og psykiske trivsel. Hvis konsekvensen er, at du stikker piben ind og holder mund, er denne form for verbal vold også skadelig for demokratiet og ytringsfriheden. - Og nej, personangreb, udskamning, brug af nedsættende prædikater, latterliggørelse mv. kan ikke retfærdiggøres med, at den er en del af vores ytringsfrihed. - Digital mobning hæmmer efter min mening ytringsfriheden, og den er i bedste fald et udtryk for en følelsesmæssigt umoden måde at kommunikere på og i værste fald for et decideret personlighedsforstyrret forsøg på at manipulere med eller kontrollere andre.”
"Vi er i en situation, hvor det er på høje tid at træde i karakter som voksne mennesker. Frygten er og forbliver den dybeste og farligste virus i hele situationen. Frygten kan gennem vredens aktivering skubbe samfundet ud i voldelige optøjer og uoverskuelige tilstande. Frygten forstørrer og forvrænger ethvert billede af virkeligheden. Frygten fremmedgør os for hinanden og danner forvrængede forestillinger, der er stereotyper og karikaturer. Frygten skaber reaktive panikhandlinger, når den vokser sig stor nok, og skiller os fra hinanden. Frygten er den gift vi må håndtere. Vi må insistere på at menneskeligheden må og skal være i centrum, og at frihed og fællesskab går ligeligt hånd i hånd i en sund verden. Ikke kun frihed. Lige så meget fællesskab.”
"Når statsministeren bruger udtrykket ’samfundssind’, vækker hun et potentielt farligt instinkt i os, omend dette for tiden opfattes som ’at være god’. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at samfundssind kan rumme blindhed, uselvstændighed og ondskab."
Hvad bør du ellers være opmærksom på:
Hvis du har tendens til at ende som offer, så kan det være, at du bør se lidt på, om du mangler selvtillid. Det er nemlig i følge Tove Kofoed et vigtigt issue, når det gælder mobbeofre.
Kend også forskel på om det der foregår, er systematisk mobning eller chikane. Sidstnævnte er der bedre mulighed for at takle på egen hånd, uden at hele miljøet nødvendigvis skal ændres.
Gå aktivt ind i at hjælpe til med at præge de miljøer, du begår dig i, så de ikke giver anledning til de 3 mekanismer, der yngler dysfunktion. Bidrag, så ingen føler sig ensomme og skab en stemning, hvor folk har lyst til at være.
Kollektiv healing og oplåsning af karmiske traumer
I forhold til situationen lige nu, der avler al den frygt og angst, så set fra et overordnet evolutionsmæssigt synspunkt, så er alt som det skal være. Den frygt som lige nu hersker, aktiverer en nedarvet frygt, der stammer fra dine forfædre og som bæres i alle menneskers blodlinjers DNA.
Vi befinder os på et tidspunkt i den menneskelige historie, hvor at vi alle for alvor skal i gang med at af-programmere de gamle frygtmekanismer og i stedet re-programmere vores gener med sunde højfrekvente elektromagnetiske signaler, hvilket vil afstedkomme en transformation igennem hele vores væsen. Alt dette sker gennem en transcendens af vores genetiske omstændigheder, nærmere bestemt inde i vores DNA. Denne transformation kan kun ske ved at lade al den frygt, vores gener rummer, komme op til overfladen og blive forløst.
Så det du er en del af lige nu, er en kæmpe afprogrammering proces. Det mest hensigtsfulde, du kan gøre, er at finde måder at komme igennem det bedst muligt på. Første skridt består i, at du anerkender, at vi alle sammen mere eller mindre lige nu er underlagt et gigantisk angst og frygtscenarie. Næste skridt ligger i at forstå og anerkende den negative energi, som ligger skjult i din underbevidsthed - hvad består din personlige frygt af? Hvad er du udsat for i dagligdagen, der skaber denne frygt og hvad kan du gøre for at afprogrammere din frygt ?
Bemærk, at jeg har frit fortolket og gengivet Tove Kofoeds udsagn. Dan dig dit eget overblik >>>HER<<
