top of page

Kan man spise sig rask?

Det er meget muligt, men jeg ved også , at en række andre psykiske faktorer spiller med, når vi taler om helbredelse -og som undlades i TV2s programserie ‘Kan man spise sig rask’. Læs med her og bliv klog på de områder, som TV2 ikke stiller skarpt på….

TV2 viser i øjeblikket en programserie, hvor man undersøger om at sund kost og motion kan helbrede syge mennesker. Hvis du ser udsendelserne, vil du erfare, at de 8 deltagere faktisk får det markant bedre, så umiddelbart vil man kunne konstatere, at man kan spise sig rask! Og så måske alligevel ikke…. For der er et par psykologiske faktorer som der ikke er belyst i serien og som jeg mener, er meget væsentlige og vigtige for det samlede billede. De kommer her… Opmærksomhed og støtte… Når deltagerne i programmet gennemgår det 12 uger lange forløb, som lægen Pia Norup og ernæringsekspert Umahro Cadogan har tilrettelagt for dem, så kan man på mange måder sige, at de får en overordentligt meget opmærksomhed og støtte. Det er lige præcis noget at det, vi mennesker har allermest brug for, når vi skal ændre adfærd og/eller lære nye ting i vores liv. Vi føler os bedre rustet til at håndtere udfordringer når vi bliver “holdt i hånden” og hvis disse støttepersoner har titler, er eksperter, professionelle, så har støtten endnu mere værdi for os, og det bliver lettere at gennemføre. Den stærkeste energi vinder altid… Jeg tror at det samme sker, når vi møder en Guru, præster og andre “autoriteter” med en stærk karakter -f.eks. Tony Robbins. Energien i både personen og omkring vedkommende, er så intens og måske vi har hørt alt muligt om hans/hendes tidligere succeser med at hjælpe andre. Så hvis vores forventninger er i top, vi stoler på vedkommende og vi har måske også betalt en masse penge, som vi gerne vil have god valuta for, så kan der rent faktisk ske en healing (nogen vil kalde det et mirakel) -simpelthen fordi at den stærkeste energi vinder - sådan fungerer vores univers. Når det ikke sker, så er modstandsenergien hos den syge stærkere end autoriteten og det er som oftest grundet årsager, som vi enten ikke kender (ubevidste problemstillinger), vil anerkende -eller tør berøre. Når vi bliver bedømt af andre, så er vi mere motiveret… Det at der er andre (potentielt hele DK), der følger med i ens forandringsproces og som holder øje med, om vi taber eller vinder, giver for mig at se, ekstra motivation til at gennemføre det vi har sat os for og på en hel anden måde, end hvis det kun var os selv, der var vidne til begivenheden. Dvs. at står vi i en situation, hvor andre vil dømme os for vores præstation, så yder vi mere, vi vil gerne vise os fra vores bedste side. Det handler om, at vi er sociale væsner, der ikke vil dømmes negativt og på den måde være i risiko for at blive ekskluderet fra flokken (instinktive reaktioner). Få hjælp når du er udfordret… Uden at være ekspert på området, så vil jeg alligevel gerne tale for, at sund kost og motion kan hjælpe dig til bedre velvære -både psykisk og fysisk, og jeg tror også på, at tesen i ‘Kan man spise sig rask?’ er vigtig -meget vigtig endda når vi taler sygdom på alle planer. Det er bare lige så vigtigt at forstå, at det at få hjælp til at få det bedre, er lige så vigtigt. Jeg oplever igen og igen, at fordi vi er voksne mennesker, så tror vi, at vi skal kunne klare det hele selv og det skal/kan/bør vi ikke. Vi har brug for støtte og opbakning -hele livet igennem.

 

Du kan se alle 4 programmer på TV2play lige >>>HER<<< og bliv inspireret til at søge mod en sundere livsstil.

Seneste blogindlæg

women.png

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

bottom of page